Previous Page  161 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 161 / 265 Next Page
Page Background

ANMELDELSER

1 5 9

fang) samt person-, sted- og sagregistre (der nok burde have været lidt mere

udførlige). Endelig har Børge H. Jensen skrevet en efterskrift, der har karakter

af »tanker ved læsningen« af erindringerne. Her fremhæves som et væsentligt

indtryk, at »mennesker trives ikke, hvis de ikke har valgmuligheder«. Det er så

inderlig sandt, og det understreger — på en måde som forfatteren måske ikke

har tænkt over i denne forbindelse —at det er vigtigt at udgive bøger som denne.

Ved at fremlægge så levende skildringer af en tid der var anderledes og livsbetin­

gelser der i dag næppe forstås af mange kan man fortælle nutiden lidt om de

valgmuligheder der foreligger i dag.

Alle de der på en eller anden måde har bidraget til bogens fremkomst har stor

ære af den. Det er en spændende, velskrevet og engagerende bog. Derfor er det

totalt ubegribeligt at bogen ikke kan købes af byens borgere. Jeg ved ikke hvilke

overvejelser og hvilke problemer der ligger bag, men denne afgørelse må i hvert

fald forekomme urimelig. Kære venner i magistraten, skynd jer at gøre beslutnin­

gen om, så denne del af Københavns fortid kan »frilægges« til glæde for en stor

læserskare.

I glæden over de 15 (delvis) offentliggjorte beretninger må man imidlertid

ikke glemme det endnu mere glædelige, at der jo blev indsamlet endnu ca. 1.985

utrykte erindringer. De ligger i Københavns Stadsarkiv og venter på at blive be­

nyttet af forskningen. A f meget naturlige grunde må der ikke de første 25 år

offentliggøres beretninger uden forfatternes samtykke, og det kræver magistratens

samtykke at få adgang til de mange erindringer. En større vanskelighed for hi­

storikeres og etnologers arbejde med det store materiale er netop materialets om­

fang. Helt uden hjælp er man dog ikke, Stadsarkivet har udarbejdet et alfabetisk

kartotek over beretterne. Desuden er der på grundlag af de ca. 120 fyldigste be­

retninger lavet et alfabetisk forfatterregister, hvor der på hvert kartotekskort er

anført en række oplysninger uddraget af selve beretningen samt et mindre sag­

register i alfabetisk orden.

Alt dette er dog kun en første hjælp, som blot giver svage antydninger af sam­

lingens værdi. Man kan i denne forbindelse henvise til Sigurd Jensens fortrinlige

artikel i Årbog for dansk Skolehistorie 1973, hvor det vises hvor mange skole­

historiske oplysninger der kan uddrages af »Københavnererindringerne«. Et til­

svarende arbejde kunne - og burde - gøres for andre emneområders vedkommende.

Knud Prange.

Gunnar Sandfeld: Søllerød - som det var engang. En billedbog med tekster. I.

Samling. Udg. af Historisk-topografisk Selskab for Søllerød kommune

1972. 246

s.,

ill. Pris: kr.

54.50

(for medl.

39.50).

Samme: Søllerød —som det var engang. II. Samling. En rundvandring i vest­

sognet. Samme udgiver. 1973. 262 s., ill., samme pris som I. saml.

Søllerøds historie hører kun periferisk med til Københavns. Men den hører

med. Samspillet mellem omegnen og hovedstaden har været af stor betydning; det

ved enhver, der beskæftiger sig med disse ting. Derfor bør historisk-interesserede