175 / 265
A. S T A D S A R K I V E T S F O R H O L D
I A L M I N D E L I G H E D
I. Arkivets historie.
Københavns arkivforhold i middelalderen er til en vis grad ukendte,
men det tør dog anses for sikkert, at der eksisterede et arkiv, og at dette
arkiv vogtedes med omhu. Den ældste af borgmestrene havde åben
bart ansvaret for stadens dokumenter, der utvivlsomt har været op
bevaret under lås og slå på rådhuset. Sådan var forholdene i al fald
i 1563, da kilderne for første gang giver direkte besked om arkivet.
Der oplyses ved den lejlighed, hvordan de lokaler og gemmer, hvor
arkivet befandt sig, var indrettet, men intet om, hvilke arkivalier der
opbevaredes, idet den ved den lejlighed optagne registratur, forfattet
af borgmester
Anders Godske Skriver
, er tabt. Fortegnelser optaget i
1584, 1646 og 1668 er ligeledes gået tabt.
Ansvaret for arkivet overgik på et ukendt tidspunkt til rådstue
skriveren, magistratens øverste embedsmand. Det vides, at rådstue
skriver
Christian Heldt
(eller
Helt)
sammen med præsident
Peder
Resen
reviderede og nyordnede arkivet i 1681-82, og ved denne lej
lighed redegøres påny for lokaler og gemmer. 1725 var der igen arkiv
inspektion, men den har ikke sat sig varige spor. Blandt de rådstue
skrivere, der indlagde sig fortjeneste overfor stadens arkiv i de følgende
år, må først og fremmest nævnes
Anthoni Raff,
der ved sin indsats
under branden i 1728 reddede en del af byens middelalderlige privile
gier m.v., og som senere registrerede, hvad der ved denne lejlighed
bevaredes, samt gav oplysninger om, hvad der var tabt. Med henblik
på eventuelle kommende brande opstillede han arkivet på en sådan
måde, at det forholdsvis let kunne reddes ud i fri luft, og disse for
holdsregler viste sig værdifulde, da rådhuset brændte i 1795.
Raff forestod arkivet til 1749 og efterfulgtes af rådstueskriver
Hans
Nicolai Nissen,
men allerede to år senere fik rådstuearkivet sin før