![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0176.jpg)
10
STADSARKIVETS H ISTOR IE
ste egentlige arkivar, fuldmægtig i magistraten
Hans Tausan.
1 7 5 1 -
18 17 er arkivarstillingen en selvstændig stilling, der dog oftest bestrides
sammen med anden embedsgerning i magistraten. Tausans efterfølger,
sekretær i magistraten
O. Chr. Haaber,
beklædte stillingen som arkivar
i tiden 1760-78 og var i den sidste del af sin embedsperiode udeluk
kende arkivar, men hans efterfølger
Lars Axelsen Muller
varetog
arkivforretningeme samtidig med, at han var ældste fuldmægtig på
rådstueskriverens kontor. Ved overleveringen af arkivet fra Haaber til
Miiller viste det sig imidlertid, at det ikke var i så god orden, som det
burde være, og Haaber fik ordre til at bringe det i stand, inden han
entledigedes. Samtidig tog magistraten skridt til at forhindre ny uor
den, først og fremmest sørgede man for, at arkivet fik egne lokaler,
afsondret fra rådhusets øvrige kontorer. Så kunne arkivaren bedre
kontrollere, hvad der gik ud og ind af arkiverne. Rådstuearkivet fik
herved et kammer i rådhusets mezzanin tæt ved forsamlingsstuen og
ud til Nytorv. Det blev udstyret med skabe, hylder og et arbejdsbord.
Hvad der ikke var plads til i arkivkammeret blev anbragt i et reserve
magasin i Nikolaj kirke. Det havde man dog ikke megen glæde af;
det kunne ikke opvarmes, hvorfor der ikke kunne arbejdes i det om
vinteren, og da den store brand i 1795 hærgede staden, blev største
delen af reservemagasinets indhold luernes bytte.
Det varede længe, inden der blev rådet bod på den uorden i arkivet,
som var konstateret ved Haabers afgang i 1778. Selv døde han inden
han blev færdig med at rydde op; den lærde antiqvarius
Bertel
Sandvig,
som var blevet tilkaldt som sagkyndig i læsning af den gamle
skrift, døde kort efter, og borgmester
Johan Jakob Hæseker,
der havde
taget sig af spørgsmålet, døde også. Så man blev først færdig med
ordning og registrering i 1786. Men da forelå til gengæld en stor trykt
registratur »Fortegnelse over de udi Kiøbenhavns Raadstues Archiv
bevarede gamle og vigtigste Documenter, indeholdende Kongelige
Privilegier og Benaadninger, Residents-Staden Kiøbenhavn og dens
Magistrat allernaadigst givne, samt Stadens publique Væsen, Kirker,
Skoler og Fattige m.v. vedkommende« befordret i trykken af borg
mester
H. C. Hersleb
og rådmand
M. Munck.
På titelbladet til det
statelige og smukke værk i folioformat er sat et citat fra Syrachs Bog:
»Viig ikke fra de Gamles Tale; thi de have og lært af deres Fædre.«
Bogen blev trykt i 500 eksemplarer. Den er den dag i dag et benyttet