178 / 265
12
STADSARKIVETS H ISTOR IE
straten var man dog nu blevet klar over, at dette var en uheldig
ordning. Arkivarbejdet krævede sin mand fuldt ud. Da Wissing døde
i 18 17 , indstillede magistraten derfor til kongen, at der oprettedes
et særskilt embede som rådstuearkivar. Dette skete ved kgl. resolution
af 26. juli 18 17 , og få dage senere blev fuldmægtig under magistratens
2. sekretariat, exam. jur.
Christian Michael Winther
udnævnt til
»Archivarius ved Raadstuen«.
Med hensyn til rådstuearkivarernes og det øvrige personales data
henvises til efterfølgende oversigt. Her skal kun lige nævnes, at Win
ther var en praktisk mand, hvis flid har sat sig tydelige spor i arkivets
registraturer. Han døde i embedet 88^2 år gammel, men havde i
sine sidste år haft sin søn Fr. Wilh. Winther som medhjælper. 1869-96
beklædtes embedet af dr. phil.
Oluf Nielsen,
der var historiker, hvad
hans efterfølgere også har været. Han deltog i planlægningen af arkiv
lokalerne i det nye rådhus, men det blev hans efterfølger, dr. phil.
Villads Christensen
(1896-1922), der kom til at flytte arkivet ind i
dets nuværende lokaler. Det skete i 1902. Ved disse lokalers indretning
har landsarkiverne spillet en betydelig rolle som forbilleder. Der var
oprindelig afsat ganske rigelig plads til magasiner, læsesal og konto
rer. Men inden rådhusets indretning var afsluttet, var der sket meget
følelige reduktioner, og allerede i Villads Christensens efterfølger,
mag. art., senere dr. phil.
Axel Linvalds,
embedstid (1923-34) måtte
der skaffes ekstraplads i form af fjernmagasiner (reservemagasiner).
Sådanne magasiner fandt man, men arkivet fik sjældent lov til at
beholde dem ret længe, enkelte af dem afgav man iøvrigt også uden
sorg. Celler i det nedlagte kvindefængsel på Nytorv, kældre i forskel
lige stiftelser og et skoleloft har huset større og mindre grupper af
stadens arkivalier. I dette forhold er sket en afgjort bedring i de
senere år. De nuværende fjemmagasiner er gode, og man har kunnet
indrette dem med henblik på varig benyttelse. I dag består stadsar
kivets lokaler af magasiner på selve rådhuset samt i rådhusannekset
Njalsgård, i kælderen under Fragtmandshallen på Halmtorvet, i I/S
Amagerforbrændings administrationsbygning og i en stiftelse i Storm
gade.
I 1936 afskaffedes det gamle navn
rådstuearkivet
og erstattedes af
navnet
stadsarkivet.
Det skete, mens cand. mag.
Flemming Dahl
le
dede arkivet (1934-45).