179 / 265
STADSARKIVETS H ISTOR IE
13
1945 konstitueredes cand. mag., senere fil. dr.
Svend Aakjær
som
stadsarkivar. 1948 overtog han embedet og efterfulgtes 1956 af
dr. phil.
Sigurd Jensen.
Hvilken medhjælp de skiftende arkivarer før 18 17 har haft, vides
ikke. Men den har næppe været betydelig. Ved midten af forrige år
hundrede optræder rådstuearkivar Winthers søn,
Frederik Wilhelm
Winther,
som nævnt, som sin faders assistent, og dr. Oluf Nielsen
havde fra 1887 sin søn
August Nielsen
som medhjælper. 1896-1920
havde rådstuearkivaren som fast hjælper cand. theol. /. /.
Høyer.
Nu og da synes han at have lånt assistance i andre kommunale kon
torer. Men i begyndelsen af dette århundrede fik rådstuearkivaren
flere medhjælpere, først og fremmest den faste medarbejder gennem
mange år fhv. stabssergent /. /.
Iiedegaard.
Løsere medhjælp var to
unge mennesker, en skoleelev og senere stud. mag.
Børge Tengnagel
Jørgensen,
der efter at være blevet cand. mag. gik i den lærde skoles
tjeneste (lektor i historie ved Esbjerg statsskole), den anden var
stud. mag. Svend Aakjær, som efter endt embedseksamen indledte
en forsker- og arkivarkarriere, der senere førte ham tilbage til stadens
arkiv som dettes chef. 1923-33 var cand. mag.
Sigrid Wad
medhjæl
per. 1922 ansattes
Viggo Jacobsen,
der 1940-69 ledede ekspedition II.
1932 ansattes
Kai Rasmussen (Wolder),
efter opdelingen i 1940 leder
af ekspedition I (til 1969). Samme år blev cand. mag.
Else Margrethe
Kjerrumgaard Jørgensen
honorarlønnet medhjælper, senere blev hun
sekretær og fuldmægtig (fratrådt 1969).
Fra 1939 og fremover ansattes en række assistenter, der begyndte
i stadsarkivet som elever og derefter gennemgik den sædvanlige sko
ling af kommunens assistenter. Flere af dem er senere avanceret til
fuldmægtige i stadsarkivet; en enkelt har gjort karriere i en anden
kommunal institution. Desuden har arkivet beskæftiget flere kvinde
lige kontorfunktionærer, og et skiftende antal rådhusbetjente har væ
ret stillet til rådighed.
Siden midten af 1940’rne har stadsarkivet haft et fotografisk atelier.
I 1972 indrettedes et restaureringsværksted.
Stadsarkivets forretninger blev i 1940 delt mellem en ekspedition I,
der først og fremmest tog sig af sager til og med 1857, og en ekspedi
tion II, der tog sig af de nyere. Efterhånden er denne ret skarpe
opdeling i sagsområder blevet udvisket, men af praktiske grunde dan