177 / 265
STADSARKIVETS H ISTOR IE
1 1
hjælpemiddel. I de i stadsarkivet opbevarede eksemplarer er der på
de hvide blade, som den forudseende redaktion har fået indskudt, op-
noteret de tilføjelser, som det gennem årene har været nødvendigt at
gøre, herunder om tilkomne privilegier, adkomster etc. samt om tabte
dokumenter.
I »Archivarii« eksemplar af registraturen er foran indskudt nogle
hvide blade, hvorpå med blæk er indført forskellige historiske oplysnin
ger om stadens arkiv.
Samtidig med at registraturen forelå, var arkivet blevet færdig
ordnet. T il pergamenterne bekostede magistraten 8 blikkasser med
låg (Økonomikomm. prot. 1786, 6. apr.). De kan den dag i dag ses
i Københavns bymuseum. Desuden blev der anskaffet nye reoler. Den
hele sag kom til at koste staden 818 rd. 2 mk., heri indbefattet en
dusør på 200 rd. til arkivar Müller der »udi det møysommelige Ar
bejde, som det har kostet at bringe Archivet i den tilbørlige Orden,
hvilket det fra forrige Archivarii Tiid haver manglet, har viist en
utrættelig Fliid og Nøyagtighed og dertil anvendt sine fra andre ham
ved Raastue Skriver Contoiret paaliggende Forretninger havende
frie Timmer endog om Søn- og Helligdagene« (Økonomikomm. prot.
1787, 2. aug.). Arkivarens årsløn var 150 rd., så det var et net ho
norar.
Man fik kun lov til at glæde sig over det velordnede arkiv og de nye
reoler i 9 år. 1795 gik rådhuset op i luer, og selv om arkivalierne
lykkeligvis blev reddet, måtte de nu i en årrække huses i tilfældige
lokaler på posthuset i Købmagergade. Arkivalierne i reservemagasinet
i Nikolaj kirke brændte som nævnt. Det drejede sig tilsyneladende ho
vedsagelig om regnskabssager.
Da det nye rådhus på Nytorv stod færdig i 18 15 , viste det sig, at
man havde glemt at indrette arkivlokaler, og stadens arkiv måtte
overflyttes til nogle disponible kældre i og ved råd- og domhuset. Lo
kalerne var imidlertid fugtige, hvad talrige pakker dokumenter den
dag i dag bærer spor af, og belysningen var slet, så at arkivaren og
hans hjælpere havde vanskelige arbejdsforhold. Alligevel måtte arkivet
tage til takke med disse forhold i 87 år.
Arkivar Müller efterfulgtes i 1799 af /.
S. Wissing.
Denne var som
sine forgængere fuldmægtig under magistraten, og også han måtte
klare andre opgaver ved siden af arkivargemingen. Inden for magi