Previous Page  181 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 181 / 265 Next Page
Page Background

T IL - OG AFGANG

15

II. Til- og afgang af arkivalier.

I 1974 rummer Københavns stadsarkiv ca. 13.000 hyldemeter arkiva­

lier, som vil blive nærmere omtalt i det følgende. Hvordan og hvornår

de er kommet i stadsarkivet, skal der ikke gøres rede for i detailler.

Det skal kun nævnes, at stadsarkivet næsten udelukkende modtager

afleveringer fra institutioner med tilknytning til Københavns kom­

mune, altså borgerrepræsentationen, magistratens afdelinger, direkto­

rater, enkeltinstitutioner, kommissioner, udvalg osv. Arkivalier af

privat oprindelse er stort set kun modtaget fra privatskoler (der ofte

har eller har fået en vis tilknytning til kommunen), enkelte sociale

foretagender, hvor private og kommune har virket sammen, samt fra

de københavnske lav. Arkiver af helt privat oprindelse er kun i enkelte

tilfælde, hvor særlige forhold har gjort sig gældende, blevet indlem­

met i stadsarkivet. A f samlinger vedrørende Københavns historie er

gennem årene erhvervet en del, der nærmere anføres i det følgende.

Afleveringerne fra de kommunale institutioner sker i vid udstræk­

ning i regelmæssig takt. Det gælder journalsager såvel som de regn­

skabsbilag m.v., der er indgået via revisionen. Store samlede afleverin­

ger kan forekomme i forbindelse med en institutions nedlæggelse,

lokaleindskrænkninger eller personaleændringer. En meget pladskræ­

vende type arkivalier, som i de senere år i stigende omfang er afgivet

til stadsarkivet, er hospitalernes patientjournaler.

Foruden ved kassationer, som nærmere skal omtales i det følgende,

er stadsarkivets (rådstuearkivets) fonds nu og da blevet formindsket

ved afgivelse af arkivalier til andre arkiver. De fleste af disse afleve­

ringer har været af ringe omfang: enkeltprotokoller eller smågrupper,

som man har skønnet havde deres naturlige plads andetsteds. Større

afleveringer af denne art er dog foregået dels i 1894, da statens arkiv­

væsen afkrævede stadens arkiv skiftemateriale m.v., som indtil da

havde beroet der, dels i årene umiddelbart efter 2. verdenskrig, hvor

nogle ret omfangsrige privatarkiver med tilknytning til erhvervslivet

blev afgivet til det nyoprettede erhvervsarkiv i Århus.

En række institutioner (f.eks. bygningsvæsenet og belysningsvæse­

net) opbevarer selv deres ældre arkivalier. Tendensen i de senere år

går imidlertid i retning af øgede afleveringer til stadsarkivet, idet

aldersgrænserne sættes ned, og arkivaliegrupper, som hidtil ikke har

været afleveret, afgives.