9 / 265
K Ø B E N H A V N S F O R L E N I N G M E D
I S L A N D O G V E S T M A N N A E Y J A R 1 5 4 7 - 5 8
AF B IR G IT T E DEDENROTH -SCHOU
Den 4. januar 1547 forlenede Christian I I I borgmestre og rådmænd
i København med Island og Vespenø (Vestmannaeyjar) for en
periode af 1 o år. Københavnerne skulle oppebære tolden og al anden
kongelig rente og rettighed af lenet mod til gengæld at betale 1000
mark lybsk i årsafgift til kongen. Efter 3-4 år kunne kongen hæve
lensafgiften, hvis det viste sig, at den var for lav i forhold til de fak
tiske indtægter. Københavnerne skulle hvert år besejle Island fra
København, og de skulle sende en god erfaren mand dertil, der til
stadighed skulle opholde sig på øen for at føre tilsyn med, at Norges
lov og ret overholdtes.1 Københavns magistrat fik således som kongens
repræsentanter den højeste administrative myndighed på øen.
Dette helt usædvanlige skridt at give et len til en bys magistrat havde
sin baggrund i, at Christian I II ville styrke dansk handel, og at Island,
hans eget skatland, havde vist sig at være et sted, hvor det havde
kunnet betale sig for udlændinge at handle. Englænderne og hanse-
aterne havde siden det 15. århundredes begyndelse i stort tal drevet
handel på øen på trods af den farefulde rejse dertil, og islændingene
havde med glæde taget mod de udenlandske købmænd på grund af
deres helt fundamentale forsyningsproblem, der gjorde tilførsler ude
fra til et absolut krav. Landet var træfattigt, uden egen skibsfart og
fuldstændig afhængigt af import af selv de nødvendigste hverdags-
artikler som korn, mel, salt, sukker, linned, trævarer m.m. for at
kunne brødføde sig selv og opretholde sin levestandard og kultur. Til
gengæld var der på Island et stort overskud af fisk, især torsk, som
islændingene tørrede til såkaldte stokfisk og som der var et stort be
hov for i hele det øvrige Europa, samt i den nordlige del af øen svovl,
der var en nødvendig bestanddel ved fremstillingen af krudt.
Christian I I I ’s ideer om fordelene ved en dansk handel på Island
kommer første gang til udtryk i et brev til Anders Bille, statholder på
Københavns slot og rentemester Joachim Beck af 25. marts 1542,
hvori han skriver, at da Christoffer Huitfeldt nu skal til Island som