![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0010.jpg)
8
B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU
hans lensmand, er kongen interesseret i at få en hulk og en kravel
for en rimelig fragt. Hvis der skulle være nogle købmænd fra Køben
havn, Helsingør eller andre byer, der ville have del eller part i disse
skibe og sende mel og malt til Island »thaa wille wij wnde thet thennom
poo thett att rijgens jndbyggere motte och lere seglatien tiill Jslandt
och nyde then fordell som nu fremmett bruge«.2 T il biskop Gizur
Einarsson i Skalholt havde han allerede den 19. marts skrevet, at han
med det første agtede at sende et af sine skibe til Island ladet med mel,
malt og andre varer til gavn for islændingene. Hensigten var at bytte
disse varer med fisk på Island, og kongen bad derfor biskoppen sørge
for, at den fisk, der var til salg i hans område, ikke blev solgt, førend
kongens skib nåede frem.3 Det er særdeles karakteristisk, at biskop
Gizur ved dette brev har anført, at han havde modtaget det af ham
borgerkøbmanden Henryck Hynsken, for problemet var, som det
nævnes i kongens brev til Anders Bille og Joachim Beck, at dan
skerne først måtte lære, hvorledes man sejlede til Island. Allerede det
foregående år havde kongen henvendt sig til Hamborgs råd med an
modning om at måtte ansætte en skipper, en styrmand og andre
søfolk til en rejse til Island,4 og den 1. marts 1542 kan Anders Bille
og Joachim Beck berette, at skipper Hans Lemicke fra Hamborg og
den styrmand, der har kendskab til farvandene ud for det nordlige
Island, og som er i kongens tjeneste, er kommet til København sam
men med to karle, der kan lutre svovl.5 Danskerne måtte således lære
af hamborgerne, hvorledes de skulle drive Islandsfart, og så vidt det
kan ses, er dette et initiativ, der er taget af kongen og hans rådgivere
alene og ikke noget, der er foreslået af en initiativrig dansk købmands
stand, der ville udnytte en national fordel.
A f et udateret notat udarbejdet af Anders Bille i disse den dan
ske Islandsfarts tidligste år, fremgår det da også, at man for at
danskerne kunne få den størst mulige fordel af det islandske marked
har overvejet helt at forbyde hamborgsk handel på Island i nogen tid.
Begrundelsen skulle være, at den danske konge selv havde brug for
sit svovl og var blevet bekymret for, om kilderne snart var udtømte.
Kongen skulle så hvert år sende to skibe på 100 læster til Island for
at hente svovl, og dette skulle han afsætte til udenlandske købmænd,
specielt Fuggeme for guld og andre varer. Den fisk, kongen modtog
i skat fra sine islandske undersåtter, skulle sejles til England, og der