Previous Page  14 / 265 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 14 / 265 Next Page
Page Background

12

B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU

denne altingsbeslutning må ingen udenlandske mænd have islandske

mænd i deres tjeneste og ikke foranstalte fiskeri fra kysten. De må

ikke opholde sig på Island om vinteren, og hvis dette alligevel sker

på grund af en nødssituation, må de ikke sælge deres varer dyrere om

vinteren end om sommeren.15 Man ville med dette undgå, at udlæn­

dingene oprettede handelsstationer på Island og samtidig forhindre, at

de fik urimelige fordele ved den varemangel, der opstod på øen i løbet

af vinteren.

Det er hovedsagelig disse bestemmelser fra Piningsdommen, som

søges realiseret af Christian I I I og hans lensmænd, heriblandt køben­

havnerne fra begyndelsen af 1540’rne, for i virkeligheden var intet

af dette blevet overholdt af de udenlandske købmænd i den første

halvdel af det 16. århundrede.

Christian I I I indledte kampen mod den udenlandske handels­

dominans på Island ved i et åbent brev af 25. december 1542 at ind­

skærpe, at ingen udenlandske købmænd må opholde sig på Island

om vinteren, idet han var blevet vidende om, at mange af dem, der

besøgte Island, brugte købmandsskab, der var imod gammel sæd­

vane og Norges lov.16 Samtidig besluttede han at sende Otte Stigsen

Hvide til Island som kongelig lensmand,17 og denne gik i 1544 til

angreb på udlændingenes pengeanbringelser på øen, idet han krævede,

at alt det gods og de skibe, de havde samlet sig på Island mod landets

love og altingets domme, skulle udleveres til altinget.18 De udenlandske

købmænd gik ikke frivilligt med hertil, men det lykkedes faktisk Otte

Stigsen at beslaglægge et stort antal udenlandsk ejede fiskerbåde, og

det følgende år fik han altingets sanktion på, at det var sket i over­

ensstemmelse med landets love.19 De hamborgske Islandsfarere klagede

straks til Christian I I I over det skete, idet de hævdede, at de ved at

lade islændinge sejle i deres fiskerbåde havde bidraget til at øge deres

velstand,20 men Otte Stigsen kunne i sit forsvarsskrift påpege, at de

ikke alene ved at eje fiskerbåde og udruste dem til fiskeri, men også

ved at drive vinterliggeri, ved at tvinge de engelske købmænd ud af

havnene og ved at bruge falsk mål og vægt havde overtrådt islandsk

lov.21 Christian I I I foretrak at overlade den endelige afgørelse til al­

tinget, der den 30. juni 1545 dømte, at de fiskerbåde, der var blevet

beslaglagt, skulle tilfalde kongen. Man benyttede desuden lejligheden

til at gentage Piningsdommens bestemmelse om vinterliggeri, og for