![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0014.jpg)
12
B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU
denne altingsbeslutning må ingen udenlandske mænd have islandske
mænd i deres tjeneste og ikke foranstalte fiskeri fra kysten. De må
ikke opholde sig på Island om vinteren, og hvis dette alligevel sker
på grund af en nødssituation, må de ikke sælge deres varer dyrere om
vinteren end om sommeren.15 Man ville med dette undgå, at udlæn
dingene oprettede handelsstationer på Island og samtidig forhindre, at
de fik urimelige fordele ved den varemangel, der opstod på øen i løbet
af vinteren.
Det er hovedsagelig disse bestemmelser fra Piningsdommen, som
søges realiseret af Christian I I I og hans lensmænd, heriblandt køben
havnerne fra begyndelsen af 1540’rne, for i virkeligheden var intet
af dette blevet overholdt af de udenlandske købmænd i den første
halvdel af det 16. århundrede.
Christian I I I indledte kampen mod den udenlandske handels
dominans på Island ved i et åbent brev af 25. december 1542 at ind
skærpe, at ingen udenlandske købmænd må opholde sig på Island
om vinteren, idet han var blevet vidende om, at mange af dem, der
besøgte Island, brugte købmandsskab, der var imod gammel sæd
vane og Norges lov.16 Samtidig besluttede han at sende Otte Stigsen
Hvide til Island som kongelig lensmand,17 og denne gik i 1544 til
angreb på udlændingenes pengeanbringelser på øen, idet han krævede,
at alt det gods og de skibe, de havde samlet sig på Island mod landets
love og altingets domme, skulle udleveres til altinget.18 De udenlandske
købmænd gik ikke frivilligt med hertil, men det lykkedes faktisk Otte
Stigsen at beslaglægge et stort antal udenlandsk ejede fiskerbåde, og
det følgende år fik han altingets sanktion på, at det var sket i over
ensstemmelse med landets love.19 De hamborgske Islandsfarere klagede
straks til Christian I I I over det skete, idet de hævdede, at de ved at
lade islændinge sejle i deres fiskerbåde havde bidraget til at øge deres
velstand,20 men Otte Stigsen kunne i sit forsvarsskrift påpege, at de
ikke alene ved at eje fiskerbåde og udruste dem til fiskeri, men også
ved at drive vinterliggeri, ved at tvinge de engelske købmænd ud af
havnene og ved at bruge falsk mål og vægt havde overtrådt islandsk
lov.21 Christian I I I foretrak at overlade den endelige afgørelse til al
tinget, der den 30. juni 1545 dømte, at de fiskerbåde, der var blevet
beslaglagt, skulle tilfalde kongen. Man benyttede desuden lejligheden
til at gentage Piningsdommens bestemmelse om vinterliggeri, og for