12 / 265
10
B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU
magtmidler til at forhindre, og han ændrede da sin politik derhen,
at engelske købmænd kunne sejle til Island, hvis de på forhånd er
hvervede en kongelig tilladelse dertil. Heller ikke dette var der mulig
hed for at håndhæve, så i 1490 afsluttedes en traktat mellem England
og Danmark, der gav englænderne ret til fri handel og fiskeri på Is
land, hvis de blot hvert syvende år indhentede en generel licens hos
den danske konge. Uden at dette ses at være sket, var der ingen an
klager mod ulovlig engelsk handel på Island førend i Frederik I I ’s
tid.10
Englænderne drev på det nærmeste monopolhandel på Island i
størstedelen af det 15. århundrede, men fra 1480’eme begyndte
hanseaterne, især hamborgerne, at blive alvorlige handelskonkurrenter,
og beretningerne om sammenstød mellem englændere og hanseater og
forsøg på at holde hinanden borte fra handelspladserne, blev stadig
hyppigere.11 I løbet af det 16. århundrede gik udviklingen imidlertid
i retning af, at hanseaterne blev dominerende i handelen med islæn
dingene, mens englænderne i stadig højere grad koncentrerede sig
om fiskeri på åbent vand; kun Vestmannaeyjar besøgtes endnu hyp
pigt af engelske købmænd. Englændernes sejlads på Island ses at have
nået et højdepunkt omkring år 1528, idet en udateret kilde med på
tegninger af Secretary of State William Cecil fra ca. 1563 oplyser,
at i 1528 sejlede 149 skibe til Island, mens der nu kun er 43, der
sejler dertil,12 og den danske udsending Jacob Deidonanus, der i juni
1552 aflagde besøg hos den engelske monark, kunne til Christian I II
berette, at der hvert år sejlede 60 engelske skibe til Island.13 Hvad
omfanget af den hanseatiske handel angår, nævnes det i 15 5 1 ved
forhandlinger mellem den danske konge og hamborgerne, at disse
hvert år sender 20 skibe til Island, mens danskerne kun kan præstere
to. De hamborgske Islandskøbmænd var fra omkring 1500 organiseret
i et Islandsfarerselskab, og af dette selskabs regnskabsbøger fremgår
det, at antallet af årlige sejladser til Island fra Hamborg i perioden
1 547-53 lå på fra 10 til 16 skibe, der var bemandet med fra 8 til 77
mand.14
Islændingenes eget syn på handelsforholdene fremgår tydeligst af
den såkaldte Piningsdom fra 1. juli 1490, der var det islandske altings
bekræftelse på den dansk-engelske traktat af samme år, hvorved eng
lænderne havde fået ret til frit at handle og fiske ved Island. I følge