16 / 265
1 4
B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU
Island. Altinget stemte imidlertid mod dette med de to katolske
bisper i spidsen, og i de følgende år førtes en stående kamp mellem
skiftende danske lensmænd, der havde påbud om at gennemføre
reformationen og først og fremmest biskop Jon af Holar som kato
licismens forkæmper. Den danske lensmands stilling bedredes væsent
ligt, da Gizur Einarsson, der valgtes til biskop i Skalholt 154 1 gik
ind for reformationen og fik menigheden i sit stift til at følge sig,
men kampen mod Jon Arason og hans mange tilhængere, der helt
kontrollerede den nordlige del af Island, var stadig en realitet ved
københavnernes overtagelse af lenet.
Københavns magistrat udpegede rådmanden Laurids Mule til
høvedsmand på Island, hvorved denne reelt fik en position svarende
til den af kongen direkte udnævnte lensmand.20 I lighed med denne
havde han til opgave at oppebære de kongelige indtægter, forvalte
de kongelige godser samt være den højeste administrative og politi
mæssige myndighed i lenet. Som københavnernes høvedsmand har
han formodentlig ud over dette haft til opgave at fremme deres han
del. Det var i Christian I I I ’s tid blevet fast skik, at høvedsmanden
havde en ombudsmand under sig, også kaldet underfoged med fast
residens i BessastaSir. Til dette hverv udpegedes en forhenværende
rådmand i København, Christian Skriver. Det er ham, der har ført
regnskab over lenets indtægter 1547 -5 1.27
Laurids Mule kom til Island i 1547 i følgeskab med Otte Stigsen,
og han lod på altinget læse kongens åbne brev, at alle ind- og ud
lændinge skulle rette sig efter islandsk lov. Det varede dog ikke længe,
før der kom hamborgske købmænd til ham med anmodning om at
få lov til at blive vinteren over, da de på grund af krigstilstande i
Tyskland var kommet for sent af sted til Island. På denne baggrund
fik de lov til at blive på den betingelse, at de ikke måtte sælge deres
varer mod Islands lov.
I 1548 drog Laurids Mule efter Københavns magistrats udsagn28
til hamborgernes foretrukne tilholdssted på Island, HafnarfjorSur og
her oplæste han i den kirke, hamborgerne havde ladet bygge på stedet,
de kongelige domme om vinterliggeri. For at være på den sikre side
rådførte han sig med de to islandske lagmænd om sagen, og da han
af dem fik til svar, at det var imod Islands lov, proklamerede han
dette for tyskerne både mundtligt og skriftligt. Disse agtede dog lige