19 / 265
KØBENHAVNS FORLENING MED ISLAND
17
Island. Olaus Magnus Nordenskort fra 1539. Fot. Det Kongelige Bibliotek
enighed og god vilje mellem den kongelige foged (høvedsmand) på
Island og de udenlandske købmænd.34 Christian I I I lagde i sit brev
til Hamborg og Lübeck vægt på, at hans højhedsret over Island var
blevet krænket ved købmændenes overtrædelse af loven, og han kræ
vede, at de kom for hans domstol.35
Borgmestre og råd i Lübeck var de første til at give kongen svar på
Laurids Mules anklager.36 De hævdede, at fogeden ikke i forvejen
havde advaret dem om, at det nu var forbudt at opholde sig på Island
om vinteren, hvilket ellers havde været praksis gennem meget lang tid.
Hamborgerne foretrak derimod at sende gesandter til den danske
konge i Flensborg i marts 1550 for at få en hurtig afgørelse af sagen.37
De erklærede, at deres købmænd var blevet tvunget til vinterophold,
fordi Laurids Mule havde forbudt islændingene at tage tyske varer
i forvaring vinteren over. De anmodede om at få deres beslaglagte va
rer igen og atter få tilladelse til at fiske ved Island, idet de fremførte,