23 / 265
KØBENHAVNS FORLENING MED ISLAND
21
I hele den periode, københavnerne havde haft Island i forlening,
havde biskop Jon været i oprør mod den danske konge. Efter den
lutheranske biskop Gizur af Skalholts død i 1548 udstedte han et
åbent brev, at han nu også ville overtage bestyrelsen af Skalholt bispe
dømme, da paven havde givet ham fuldmagt til at lede hele gejstlig
heden på Island, og han fik samme år præsterne i Skalholt til at vælge
en af sine tilhængere til biskop. Den 17. august havde Christian I II
imidlertid i et brev til Jon Arason krævet, at han kom til Danmark
til en samtale med ham, ellers ville han blive erklæret fredløs, og den
30. august udnævnte kongen Marteinn Einarsson til superintendent
i Skalholt.50 I oktober henvendte den islandske storbonde DaSi GuS-
mundsson, der var en af Jon Arasons mest indflydelsesrige modstan
dere, sig til ombudsmanden Christian Skriver, der var den øverste
københavnske myndighed på Island, når høvedsmanden Laurids
Mule var borte fra øen, og foreslog ham at sætte et ting på Vest
island, der kunne dømme over biskop Jon. Men her som i forholdet
til de udenlandske købmænd viste det sig, hvor magtesløs den køben
havnske administration var, for Christian Skriver vovede overhovedet
ikke at blande sig i kampen mod Jon Arason, idet han svarede Da
3
i
GuSmundsson, at det tilkom lagmanden for norden og vesten at
sætte ting, ikke ham. Han kunne dog forsikre ham om, at han ikke
på nogen måde ville støtte biskop J6n og hans tilhængere og gav ham
det råd at forholde sig i ro til altinget den kommende sommer eller
til det tidspunkt, hvor kongens skib ankom til landet, så begge parter
kunne få mulighed for at fremlægge deres synspunkter.51
Da Jon Arason ikke som beordret indfandt sig i Danmark, blev han
af kongen erklæret fredløs og i et åbent brev til befolkningen på Island
fra den 1 1 . februar 1549 blev det pålagt dem at pågribe ham og hans
sønner. Specielt bad kongen DaSi GuSmundsson, der i mellemtiden
var blevet lyst i band af Jon Arason, om at hjælpe Laurids Mule
med at tilfangetage den oprørske biskop, så han ikke blev tvunget til
at sende fremmede krigsfolk til landet, hvilket ikke ville kunne ske,
uden at det var til skade for landets befolkning.52 Jon xMasons sønner
prøvede at skyde skylden for urolighederne på Island over på Laurids
Mule, som de i et brev til Johan Friis fra den 10. august 1549 an
klagede for at have udnyttet sin stilling til at modtage bestikkelser bl.a.
fra Marteinn Einarsson og for at have samlet sig gods, der retteligt