29 / 265
KØBENHAVNS FORLENING MED ISLAND
2 7
nordlige Island, på den ene side og fra Otte Stigsen på den anden
side.71 De to førstes oppebørsler kan identificeres som stammende fra
Holar domkirke og nærliggende klostre,72 mens det ikke har været
muligt at konstatere, hvorfra Otte Stigsens regnskab for 38 daler og
6 skilling stammer. Da københavnerne har været villige til at betale
deres lensafgift til kongen den 17. november 15 5 1, må det formodes,
at de kongelige indtægter af øen, som Otte Stigsen blev beordret til
at opkræve i sommeren 15 5 1, er overgivet til københavnerne, der så
til gengæld har betalt deres årsafgift. Dette sandsynliggøres af, at
Eggert Hannesson, den underfoged, som Otte Stigsen indsatte som
sin stedfortræder, da han drog tilbage til Danmark, i sit regnskab over
de kongelige indtægter af Island dækkende perioden fra altinget 15 5 1
til 24. juni 1552 anfører, at han gør regnskab på Københavns borg
mestre og råds vegne. I den sidste del af regnskabet er der omtale af
en del tysk gods, som Eggert Hannesson på Laurids Mules og en an
den københavnsk rådmand Frans Jepsøns befaling har sendt til Vest-
mannaeyjar; dette kunne tyde på, at københavnerne ikke har rettet
sig efter Flensborgoverenskomstens ordlyd, men har beholdt det tyske
gods i stedet for at udlevere det til tyskerne.7'5Dette kom også frem, da
Christian I II i september 15 5 1 klagede til hamborgerne over, at de
endnu ikke havde udbetalt den lovede erstatning til københavnerne,
men kongen ville ikke akceptere denne undskyldning, da det havde
vist sig, at hamborgerne i sommeren 1550 havde taget mere end der
rettelig tilkom dem. Da der ikke senere er fundet flere klageskrivelser
i denne sag, må det formodes, at hamborgerne har betalt, hvad de
skyldte københavnerne.74
Christian Skriver, københavnernes ombudsmand på Island siden
1547, har ført sine regnskaber over de kongelige indtægter af Island
frem til foråret 15 5 1, men inden de danske orlogsskibe nåede Island,
var han blevet dræbt af Jon Arasons tilhængere som hævnakt for
hans henrettelse af biskoppen og hans sønner. Da Poul Huitfeldt i 1552
kom til Island, var det i følge hans instruks en af hans vigtigste opga
ver at tilfangetage disse nordlændinge, der havde dræbt københaver
nes underfoged, og han havde fået to roder landsknægte med hage
bøsser med til at støtte ham.70 Det understreges her endnu engang, at
administrationen af lenet var frataget københavnerne, som ikke kunne