30 / 265
28
B IRG ITTE DEDENROTH -SCHOU
magte opgaven og overgivet til kongens egne mænd, der fik soldater
med til at stive deres stilling af, hvad københavnerne i høj grad havde
haft brug for.
Christian I I I ville dog stadig gerne bidrage til at fremme køben
havnernes Islandshandel. Inden Poul Huitfeldt drager til øen i foråret
1552, aftaler kongen med de københavnske borgmestre Mads Clausen
og Peder Jensen, at de varer, som de og de københavnske råder har
anbragt i skibet Morianen, overføres til Poul Huitfeldts skib David.
Københavnerne skal så til gengæld for skibslejlighed sørge for gode
skippere og styrmænd til skibet, og der udstedes den 12. marts 1552
et beskærmelsesbrev for de tjenere, som københavnerne vil sende til
Island for at handle der sommer og vinter.76 Først i efteråret 1552
kom den endelige ordning på afviklingen af københavnernes forlening
med Island, der havde været delvis sat ud af kraft siden foråret 15 5 1.
Det fremgår af et udkastlignende notat i Tegneiser over alle lande
fra 24. oktober 1552 ,77 at Københavns borgmestre og råd også i det
følgende år skal have indtægterne af Island, som de tidligere har
haft undtagen told af skibene, som kongen vil forbeholde sig selv. Når
den københavnske foged den 29. juni 1553 drager fra landet, skal han
overgive et inventarium over kongsgården i BessastaSir til Poul Huit
feldt. Efter den dag skal københavnerne besøge Island som andre
købmænd. Desværre er det ud fra kongens formulering umuligt at
konstatere, om han med dette har ment, at de som de udenlandske
købmænd ikke skulle have ret til vinterliggeri, eller om det blot betød,
at de nu ikke havde mere med selve administrationen af Island at
gøre. Som et plaster på såret fik københavnerne lov til fortsat at have
Vestmannaeyjar i forlening mod en årlig afgift til kongen af 200
joakimsdaler,78 men dette måtte de også lade sig nøje med. Et ønske
fra Københavns magistrat om også at få Færøerne i forlening, blev
afvist af kongen i et brev fra 2 1. februar 15 5 3 ,79 et tegn på, at køben
havnerne nu virkelig var blevet interesseret i handel på øerne i Atlan
ten, men at kongen mente, eksperimentet på Island var faldet for
dårligt ud.
Den 23. juni 1553 overdrog Laurids Mule formelt Islands len til
Poul Huitfeldt med et inventarium over alt, hvad der fandtes på
kongsgården i BessastaSir, og blandt dette også en fortegnelse over
de breve om udlændinges rettigheder på Island, som han havde haft