27 / 265
KØBENHAVNS FORLENING MED ISLAND
2 5
nernes argumenter. Det er her helt tydeligt, at Christian I II er blevet
klar over, at københavnerne var ude af stand til at tage kampen op,
såvel mod de udenlandske handelsinteresser, som mod de katolske
oprørere. Skulle forholdene på Island virkelig rettes op, måtte han nu
selv tage affære, og det er derfor Otte Stigsen, der får instruks om at
lede ekspeditionen til Island den følgende sommer og udstyres med et
følgebrev, der fortæller islændingene, at Christian I II har udnævnt
ham til foged over hele Island med den opgave at oppebære alle de
indtægter, der tilkommer kronen og gøre regnskab over det for kon
gen. Når han ikke er i landet, skal de adlyde den foged, som han
udpeger.63
Efter de for kongen vellykkede forhandlinger i Flensborg, ændrede
forårets ekspedition til Island i nogen grad karakter, idet hovedformå
let nu var at bringe den oprørske Holarbiskop til fald, samt at få
islændingene til at hylde Christian I II og hans søn hertug Frederik
som hans efterfølger. Rigshovmesteren fik besked på at sørge for ud
rustningen af to orlogsskibe bemandet med i alt 300 mand, som un
der ledelse af den senere admiral Christoffer Throndsen skulle sejle
til det nordlige Island for at opsøge og nedkæmpe biskoppen. Otte
Stigsen skulle med et orlogsskib og et skib, som københavnerne skulle
udruste med 100 mand gøre landgang på det sydlige Island og herfra
ligeledes opsøge Jon Arason. A f de 400 mand, der i alt var afset til
Islandsfærden, ønskede kongen at
21
3 blev landsknægte og
1I
3 mænd
udstyret af lensmændene. De skulle »tage gode hamnsck werge og
lange roer« med sig, så der var ingen tvivl om, at de også i givet
fald skulle bruges i kamp. Skibene skulle have forråd med til den
efterfølgende vinter, hvis de ikke havde nået at fuldende deres hverv
inden.64
Nogle dage efter kom kongen imidlertid i tvivl, om det nu også
var det rigtige at sende en militær ekspedition til Island. Den 14. april
beder han Eske Bille og Johan Friis om endnu engang at overveje, om
det er tilrådeligt at sende tre orlogsskibe til Island og forsøge, hvad
de kan udrette i betragtning af, at man nu er så langt henne på for
året, eller om det ville være bedre blot at sende et enkelt skib til Syd-
island for i stedet at forsøge en overenskomst med Jon Arason og
almuen med det gode. Kongen overlader det til rigshovmesteren og
kansleren selv at træffe den afgørelse, de mener vil være bedst for