279 / 395
K J Ø B E N H A V N
l H
2*
Provinsernes Vin
handel, saa de nye
Chefer med deres
Købmandsblik,
trængte til at refor
meres. Det havde fra
gammel Tid af været
Skik og Brug, at de
Handlende rund t om
i Landet købte deres
Vin paa Foustager og
selv aftappede den.
Men dette var egent
lig i Modstrid med
det sunde Princip
0111
Arbejdets Deling.
Ifølge Sagens Natur
var de færreste Pro
vinsforretninger an
lagte paa Vinhandel:
de havde hverken
Kældere, der var sær
lig .indrettede til at
lagre Vinen i, ej hel
ler fagdygtige Vinky
pere. Fik de et Par
store Fade Vin hjem,
saa maatte deres Kunder drikke Vinen, som den var falden ud, og i mange Til
fælde vel ogsaa af og til betale den med en Pris, der ingenlunde stod i Forhold til
dens Kvalitet.
Med slige Tilstande var imidlertid hverken Vindrikkerne, Købmændene eller den
reelle Vinhandel i Længden tjent. Hvor meget naturligere og hvor meget bedre og vær
digere for alle Parter, tænkte nu d’Herrer Arntzen og Christensen, vilde det dog ikke
være, om Provinskøbmændene fik de forskellige Slags Vin, der efterspurgtes, i et vist An
tal Kvaliteter aftappede paa
Flasker
under den fagkyndige Garanti for Flaskens Indhold,
der kunde ydes af en saa velforsynet og anset Special-Forretning som den Mønster’ske
— og saa forhandlede Mønsters Vine ilaskevis til deres Kunder mod en passende
Forhandler-Rabat! Kunderne fik derved vellagrede og gode Varer, svarende til Pris
og Etikette, og kunde herfor holde sig til det kjøbenhavnske Vin-Hus, Købmændene
slap for Besvær og Risiko, Lagrings- og Aftapningsomkostninger samt Vinkenderes
mulige Misfornøjelse og havde i Stedet for en sikker Fortjeneste samtidig med den
gode Bevidsthed
0111
at kunne forsyne deres Kunder efter Ønske og uden personligt
Ansvar. Mønster & Søn endelig fik Leverancen, Sikkerhed for, at deres Vine kom
frem i den Stand, Firmaet som Leverandør kunde være tjent med og svare til —
høstede altsaa tillige derigennem den Løn, der maaske er en ret Købmand den
kæreste: Navn for at levere »prisværdige« Varer og føre en reel Forretning!
ET AF FLASKELAGRENE