275 / 395
den smaget og sat Købet efter Skellighed«. Saa tidlig som i det 15. Aarhundrede har
altsaa Vin været en yndet Drik i Danmark, og man ha r sat en Æ re i at vaage over,
at den var ren og uforfalsket.
Størst Pris satte man den Gang paa Rhinskvinene, dernæst paa hede spanske Vine,
sidst i Anseelse kom de røde, franske Vine, — den gængse Benævnelse paa Poitou-
Vinen: Pøytto eller forkortet: Pøjt gik endog hurtig over til at betegne al Slags
daarlig Drik. Denne Forkærlighed for rhinsk Vin fortsatte sig helt ned gennem det
K J 0 B E N H A V N
_____________________ .
¿ £ j
25
EXPEDITIONSLOKALET
18. Aarhundrede, og med Undtagelse af en kort Periode (1629—1651) holdt man
lige fra 1585 og op til 1862 fast ved, at hvem der handlede med rhinsk Vin, ikke
samtidig maatte handle med spansk eller fransk Vin, da Sammenblanding eller
Forfalskning i saa Fald ikke kunde kontrolleres. Der var saaledes op til vore Dage
stadig to Slags Vinhandlere: Rhinskvinshandlere og Franskvinshandlere.
Samme Dag, som Kong Frederik III. oprettede et Købmands- og Kræmmer-
Laug (7. April 1651), tillod han ogsaa
Vinhandlerne
til deres Nærings Forbedring
og Fortsættelse at oprette et Laug, og 1652 knyttedes Fashinderi til Laugets Rettig
heder. Disse var iøvrigt kun saa ubestemt formulerede, at Vinhandlerne 1667 indgav
Andragende til Kongen om en mere fast Laugs-Ordning, hvad der blev dem bevilget
den 7. Januar 1668. Efter den gennemgribende Reform i Laugs-Væsenet, der foregik
ved Fdg. 23. December 1681, hvorved Enevælden endelig knægtede Laugene lielt