273 / 395
Z ¿fS
C. H. MØNSTER & SØN
J
e g
vil ikke rose mig selv,« siger Apicius i Holbergs
Den Vægelsindede
, »men det
kan jeg sige, at saa snart jeg faar en Vin paa min Tunge, skal jeg ungefehr
sige, om den er fra Abestee, Bech, Solil, Fabritius eller Biehl.«
De nævnte Mænd var Datidens mest ansete Vinhandlere, og da Apicius var en
stor Lækkermund, der nok vidste, hvad han vilde have, ser man saaledes af denne
Replik, at Stadens »Vintappere« alt den Gang kappedes
0111
at levere Vinen »pur
og syver«, saa at den »ikke smagte af andet end af Druerne«.
Men hvor god en Kunde Apicius end sikkert ha r været, saa har saa mange Vin
handlere og flere til ikke kunnet leve af ham og hans Yenner alene —Bacchus maa
allerede i hine Tider have haft mange og flittige Dyrkere herhjemme, saa at Vinhan
delen ret kunde florere. Apicius taler selv
0111
, at man ogsaa »faar en skøn Vin« i »de
3 Rømere« (Rhinskvinspokaler)—eller som han spøgefuld omdøber det paa sin bibelsk:
Die Romer am Dritten! Dette berømte Vinhus laa paa Hjørnet af Køhmagergade
og Løvstræde (Løvstræde Nr. 1), og herfra var ingen Ringere end Kjøbenhavns
Stolthed, Vinhandlersønnen, Peter Schumacher, udgaaet. Paa det andet Hjørne af
Løvstræde var der et Vinhus, der saare symbolsk kaldtes
»Cape de bonne Espé-
rance
«, rimeligvis fordi det var vanskeligt at styre uden
0111
, og lige i Nærheden paa
Hjørnet af Klædeboderne og Nørregade laa
Baccharac,
saa opkaldt efter den be
kendte By ved Rhinen. Paa det andet Hjørne af Nørregade og Gammeltorv laa
Blasen
, hvor der var Vinkælder indtil den store Ildebrand 1728, da man for at
standse Ilden sprængte Huset i Luften og netop derved opnaaede at antænde Vor
Frue Kirkes Spir. Lidt længere oppe i Klædeboderne (nu Skindergade Nr. 36) laa
Dyrkøb
, der 1661 tilhørte Johan Lehn. Denne Mand var tyet hertil efter at være
bleven fordreven fra Tyskland under Trediveaarskrigen, og her tjente han tilligemed
sin Søn saa godt paa Vinhandelen, at han lagde Grunden til den Formue, der siden
skabte Baronierne Guldborgland og Lehn. Siden kom Dyrkøb i hin Sohis Eje,
0111
hvilken Apicius taler. Endelig maa ogsaa nævnes den 1648 oprettede højst notable
Vinstue i det saakaldte Boldhus: Kælderen findes endnu under den nuværende
Cancellibygning!
Disse Vinkælderes Alder gaar, som vi hører, helt tilhage til Tiden omkring Midten
af det 17. Aarhundrede. Der var da her i Staden ialt 16 Vinhandlere, hvoraf de 12
skænkede fransk Vin, de 4 rhinsk Vin. Men allerede to Aarhundreder tidligere havde
Kjøbenhavn haft Vinhandlere: i Kong Christoffer af Bajerns Stadsret af 1443 ind
skærpes det udtrykkelig disse, at de skulle »tappe med ret Bystop og fuldt
Maade« o: med Byens rette Maal, og Christian den Første forordner 1461, at ingen
Vin maa tappes, førend Kongens Foged med Borgmestre og Raadmænd »have