75 / 395
K J Ø B E N H A V N
69
for sit Vedkommende trykket temmelig langt ned — o: efter Datidsforhold, selvføl
gelig var alle Præmier den Gang mange Gange højere end nu — blot ved stadig at
henvise til udenlandske Assurandører.
| [Asiatisk Kompagnis Stiftelse faldt forøvrigt i et Tidsrum, hvor Handel og Skibs
fart atter blomstrede op under den energiske Kong Christian VI’s Styre. Hele dette
Liv og Røre kom ogsaa Sø-Assurance-Compagniet til Gode. 1733 blev Grundfonden
fordoblet (fra 1,5 Mill. Rdl. C. til 3 Mill. Rdl.), Kongen selv tegnede sig for 20,000
Rdl., Dronningen for 8,000 Rdl.
Til en Regyndelse gjorde da Compagniet ogsaa gode Forretninger. Man var, som
ovenfor udviklet, ved dette Selskabs Dannelse kommen saa vidt, at man i Fordrin
ger paa Aktionærerne havde en betryggende Garantifond, der hæftede for Forpligtel
sernes Opfyldelse. Da den samlede Risiko i de første Aaringer ikke gik synderlig
herudover, var man paa den sikre Side. Om nogen P ræ m ie r e s e r v e var der der
imod endnu ikke Tale. Ganske troskyldigt delte iUdionærerne, naar Aaret var forbi og
»Skaderne« regulerede, den tiloversblevne Rest af Præmieindtægterne imellem sig
som »Udbytte«. Ved det første Regnskabs Aflæggelse opkastes Spørgsmaalet om Dan
nelse af en fond réservé, men det afvises strax. Til Gengæld maatte da Aktionærerne
gøre »Tilskud«, naar Præmieindtægterne et Aar ikke slog til, saaledes i Aarene
1743—47.
1749 blev Grundfonden udvidet til 600,000 Rdl. C., og den Hastighed, hvormed
Aktierne blev tegnede, viser Tilliden til Foretagendet.
Efter nogle faa gode Aar — Udbytte op til 7 pCt. — kom derpaa først i 60erne det
Afbræk i Forretningerne, som Agent R y b e rg s Konkurrence paaførte Selskabet, og
som, efter i første Omgang at være bleven stoppet, siden i 1783 førte til Dannelsen
af det nye Selskab, »De private Assurandeurer.«
Under denne Konkurrence kom forøvrigt Compagniet ind paa den lidet heldige
Forretningsgang h v e r t A ar at give »Udbytte« til Trods for voxende Underskud og
at dække sine Forpligtelser ved en løbende Kassekredit i Ranken. Saaledes især i
Halvfjerdserne.
Men saa tog man sig efter nogle gode Aar sammen i 1782 og besluttede at op
spare en frugtbringende Fond af 300,000 Rdl. Og under de følgende Aars storartede
Søhandels-Konjunkturer — Danmarks »glimrende Handelsperiode« — lykkedes det
endog til 1807 at indsamle 902,000 Rdl.
Det næste Blad i Compagniets Historie er vel det smukkeste af dem alle. Til
Trods for Policernes »Forbehold« besluttede man 16. Februar 1808 — »i dette kri
tiske Tidspunkt, da den engelske Regjering til Trods for Traktaterne og Folkeretten,
har midt i Freden overfaldet vort elskede Fædreland, opbragt alle danske Skibe,
som fandtes i de storbritanniske Havne, forstyrret vor uskyldige Skibsfart og alle
Vegne ved Krydsere røvet vore Medborgeres Ejendom« — at henlægge 600,000 Rdl.
til Betryggelse for de Assurancer, der var tegnede fø r e n d det engelske Overfald.
De store Tab, man herved frivillig tog, og den følgende Pengeforvirring og Stats
bankerot bragte Grundfonden ned til 519,000 Rigsdaler Rigsmønt i 1813. Sidenhen
blev den atter bragt op til sin oprindelige nominelle Størrelse 600,000 Rdl. Den Dag
i Dag er Aktiekapitalen 1,2 Mill. Kr.
1850 mistede Selskabet alle sine Privilegier og Særrettigheder. Bestemmelserne i
dets nye Konvention, for sin Tid et ligefrem juridisk og forsikringsteknisk Mester