77 / 395
„DE PRIVATE ASSURANDEURER“
F
r a
1726 til 1764 hævdede Det kgl. octr. Sø-Assurance Compagni uanfægtet sit
Monopol. Da foretager N ie ls R yb e rg sit første Forsøg paa at bryde det.
Om N ie ls R y b e rg taler hans Riograf, C. C. Clausen saaledes: Det, der betin
gede hans Held, var det, at han var den
fødte Købmand.
Et koldt og klart Hoved, en
fortræffelig Reg-
Hans Kendskab
til Udlandet, til
Verdenshande
len var forbav
sende. — Der er
sikkert kun faa
Købmænd i vore
Dage, hvor dog
Vejene til Viden
er saa brede og
banede, der har
et saa indgaaen-
de Kendskab til
udenrigsk Han
del som denne
Købmand i for
forrige Aarhun-
drede, der møj-
nemester. Han
tumlede
med
Lethed selv de
største Summer.
Han var nøjag
tig, pertentlig,
selv i det mind
ste. Man kunde
lide paa hans
Ord, han var sik
ker som Guld.
Han lod sig al
drig blænde af
Heldet, men vid
ste at standse,
naar Farten blev
for rivende. —
Han forstod for
træffelig at be
dømme en Situ
ation, beregned’
udmærket alle
Konjunkturer.
sommelig maat-
te samle sin
Kundskab.
Det var, som
n i e l s
r y b e r g
man heraf'vil se,
netop ægte
Assu
randør-Egenskaber,
Ryberg var i Residdelse af. Naturligt da kun, han blev Assurandør.
Præmierne for Søforsikring var ogsaa i hine fjerne Tider saa lokkende høje, at det
maatte være fristende for en Købmand, der havde saa vaagen en Sans til at se sin
Fordel, at tage
den
Indtægt med. Og da han var sikker som Guld, kunde han ogsaa
nok, skønt ene og Privatmand, faa Folk til at føle sig trygge ved at forsikre hos ham.
Men det kolde Hoved, der aldrig lod sig blænde, forstod fuldt vel med sit udmærkede
Kendskab til Havets mange Farer i Tiden, at det kun altfor let kunde blive et ruinerende