S_DeDanskeByerhvervITekstOgBillederKøbenhavnII

»DE PR I VATE A S S U R A N D E U R E R

Vovestykke for ham at paatage sig slig Assurance. Derfor udvalgte han sig »de smaa

Fartøjer, som løb imellem Provinserne og Rigerne«, thi ganske vist lod disse »kun

en liden Sum assurere« og taalte ikke altfor opskruede Præmiei, men »Mængden

deraf« var »noget anseligt«, der indtraf kun »sjældent Ulykkei« og den Risiko, dei

blev løbet, var »snart forbi«. Rlandt disse Smaaskippere havde han, som »sad i en

stærk Handel«, ogsaa sine Forbindelser, der var let for ham at paavirke. Til Gen

gæld overlod han saa »de svære Fartøjer«, der gik i de fare- og kaperfulde ('hina-,

Veslindie- og Spanienfarter, til det kgl. Compagni.

Ganske naturlig satte dette sig da til Modvæge og fik Autoriteterne til at stoppe

Ryberg. Underhaaiiden blev han dog ved med at forsikre i den følgende lid , og

1779 forsøgte han igen at faa en Slags officiel Anerkendelse af Lovmæssigheden heraf,

idet han lod Mægler Joel W essely ansøge om at faa Policer til slig privat Fo r

sikring stemplede. Heller ikke denne Gang lykkedes det at komme om Hjørnet, men

i 1783 fandt han saa paa den simple Udvej: først at købe det stemplede Papir og

saa trykke Policerne herpaa — og lod herefter Wessely ansøge Rentekamret om Til

ladelse til at tilbagelevere det saaledes trykte og ubrugte eller i Trykningen beska

digede Stempel-Papir og herfor erholde Afgift refunderet. Og denne Gang gik det —

Ansøgningen blev bevilget, og hermed var faktisk Ranen gjort ryddelig. Dog maatte

Ryberg og de Købmænd, hvormed han stod sammen i denne Sag, og hvoraf Hver

især interesserede sig i hver enkelt Assurance med en vilkaarlig valgt Kvotadel,

fremdeles bevare denne Form, hvorefter — som det hedder den Dag i Dag — »de

particulære (private) Assurandører herved forsikrer h v e r fo r sig og h v e r fo r d e n

Andel, som fmdes anført, osv.«, da Compagniets Octroy nu blev forstaaet derhen, at

den udelukkede Ret for alle Andre til at danne et »Societet«, altsaa til at tegne en

Forsikring, hvorfor de forpligtede sig til at hæfte solidarisk.

Med den nævnte Begivenhed i 1783 kan egentlig »De private Assurandeurer« an

ses for stiftet — det var faktisk en bestemt Kreds af Storkøbmænd

omkring Ryberg,

der siden i 1/86 formelig konstituerede sig som de, der herefter til Stadighed og i

Forening, med Iagttagelse af den alt nævnte Formalitet, tegnede Søassurance jævnsides

med Compagmet. Disse Mænd — hvoriblandt Tidens største Købmands-Navne i den

nærmest følgende Periode saasom Zinn, Erichsen, Prætorius, Saabye, Reiersen, van

Hemert. Duntzfeldt. Tutein, de Goninck — forenede sig hvert Aar og blev for

et Aar ad Gangen lodtagne i samtlige Forsikringer med en vis Procentandel for

hver, idet nemlig Assurancerne i deres Helhed deltes i 100 Andele, hver paa 1 Pro

cent, fo oiaf saa hver Interessent overtog en eller flere Andele. Og saaledes gik det

helt op til 1836, idet der dog fra November 1794 blev afholdt ordentlige Generalfor

samlinger hvert Aar, som valgte en Bestyrelse og en Forretningsfører (Mægler). Paa

Forsamlingen i 1822 enedes man tillige om formelige

Vedtægter

for Foretagendet,

dølge hvis Indledning Konventionen for Compagniet af 1. Juli 1746 med dertil hø

rende Assurance-Vilkaar og Havari-Reglement antages som forbindende Norm over

tor de Forsikrede.

no rir L t areif l 8*!7-09 , da der af Englænderne blev opbragt o. 900 danske og

J ' natuibgvi!i ridernes Ugunst ogsaa trykkende paa »Assurandeu-

rerne . ^ e estø mindre stillede man sig i høj Grad imødekommende overfor de

n ^ 6\

%1S

° Eøj st

tvivlsomme

Krav i stort Omfang blev opfyldte ved minde

lig Overenskomst

75 å 85

efter deres Beskaffenhed.