Previous Page  100 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 100 / 273 Next Page
Page Background

bane? Hvorfor gribes en gennem et langt liv tilsyneladende hæ­

derlig mand pludselig a f spekulationen som a f en stormvind?

Hvad er det, der foregår i disse menneskers indre? Hvorledes

skal spekulantens sjæl i det hele taget forstås?

V i vil gøre os den ulejlighed at forsøge at trænge ind bag

handlingerne og ordene for at finde vej til spekulantens sjæl.

V i kan gøre dette blandt andet ved at studere de egenskaber,

som kendetegner den praktiserende spekulant og specielt stor­

spekulanten.

Enkelte psykologer har forsøgt at nærme sig disse spørgsmål

ved at betragte spekulanten som en afart a f menneskeheden, af

den zoologiske gruppe homo sapiens. Denne retning inden for

psykologien kan spores helt tilbage til det 18. århundrede, hvor

den lærde, fladpandede fysiolog G a ll fremsatte sin lære om de

ydre kendetegn på individets sjæl, i betydningen individets ev­

ner, karakteregenskaber, drifter, talenter, færdigheder m. m. Ved

en uendelighed a f målinger af de fysiske ejendommeligheder ved

f. eks. pande, øjne, øre og navnlig næse, skulle det være muligt

ud fra disse fysiske kendetegn at forstå de tilsvarende psykiske

afvigelser, som et bestemt menneske besad i forhold til nor­

malen. På denne måde skulle man kunne aflæse de menneskelige

dyder og laster.

Læren om de ydre kendetegn på vort indre har navnlig været

dyrket i Italien og Tyskland, hvor den i mellemkrigstiden fik

sin helt store renæssance. Også i Amerika har læren vundet en

vis udbredelse. Denne lære er nu forladt af alle rettroende psy­

kologer og psykiatere, men uagtet dette, har den holdt sig for­

bavsende levende i befolkningen og da navnlig inden for politiet

og toldvæsenet. Gang på gang kan man opleve, hvorledes man i

disse etater bedømmer individets karakteregenskaber udelukken­

de ud fra et enkelt ydre træk og på dette grundlag f. eks. kan

skære alle langhårede så at sige over én kam.

Vi oplever det samme ved mødet med reklameindustriens per­

songalleri: Den typiske lykkelige familie, den typiske forret­

ningsmand med succes, den typiske kunstner, den typiske friske

fyr der sluger et eller andet sundt om morgenen o. s. v. o. s. v.

Overalt finder vi ganske bestemte karakteregenskaber udtrykt

98