DenKroniskeBolignød

blev lagt i en spændetrøje, og at der skulle gå mere end hundrede

år, før vi fik et sandt demokrati.1

V i har set, hvordan det spæde folkestyre lige fra starten blev

et redskab for de privilegerede i samfundet.2 Hvordan de besid

dende skaffede sig større besiddelser, større profit, større frihed.

Hvordan grundejerne skaffede sig monopol på jorden og der

igennem herredømmet på boligmarkedet. Hvordan den ukrænke

lige ejendomsret blev omsat til ukrænkelige spekulationsgevin

ster. Hvordan alt dette stadig er gældende.

Je g har prøvet at vise, at boligbyggeriet til enhver tid har

været et sørgeligt men sandt udtryk for dominerende økonomiske

kræfter - et spejlbillede a f samfundssystemet, om man vil. Men

jeg skylder at fortælle, at der i hele den periode, hvor spekula

tionsbyggeriet bredte sig, også var gode og stærke kræfter i gang

for at skaffe småkårsfolk sunde og billige boliger. De menne

sker, som stillede sig i spidsen for sådanne ideelle bestræbelser,

var ofte læger og præster, der gennem deres arbejde var kommet

i kontakt med arbejderklassen og kendte de tragiske følger af

slette og usunde boligforhold.

Je g skal i det følgende fremdrage enkelte eksempler på bolig

byggerier, der i landets såkaldte demokratiske periode havde et

socialt sigte, og v il også omtale nogle begivenheder inden for

den hygiejniske lægevidenskab, der fik betydning for udform

ningen a f det sociale boligbyggeri. Begivenheder, der vidner

om, at vore grundejere, spekulanter, politikere, lovgivere og em-

bedsmænd - i tidligere tider som i dag - ikke har handlet af uvi

denhed, når de traf beslutninger, der fik katastrofale følger for

befolkningens boligforhold og for samfundsøkonomien. De, der

ville vide det, har altid vidst, hvordan der skulle skaffes de

mindrebemidlede sunde og billige boliger.

2. januar 18 5 1 indeholdt dagbladet »Flyveposten« en »Indby-

1 Måske i 1953, da landstinget blev afskaffet, men kun i betydningen flertals-

styre.

2 I 1849 havde kun 14,5 °/o af befolkningen stemmeret til folketinget. I 1890

16.5 °/o. I 1915 40,7 % (kvinderne fik stemmeret). I 1920 48,5%. I 1947

58.5 %. I 1968 66 % (en valgretsalder på 18 år ville have givet ca. 71 % af

hele befolkningen valgret).

103