103 / 273
må derfor benytte enhver lejlighed til med sine ord og sin op
træden at skabe tillid omkring sin person og sine handlinger.
En spekulant behøver ikke at eje én eneste a f de borgerlige
dyder, men det er nødvendigt, at han tilsyneladende ejer dem,
og helt afgørende er det, at han til enhver tid og med stor over
bevisning kan træde ind i dydens rolle.
For at skjule sine hensigter må han holde fast ved det gode, så
længe det er muligt, men ikke være bange for at benytte sig af
det mindre gode, det slette eller det direkte onde. Men aldrig må
han falde for fristelsen til at forstærke sine midler mere end om
stændighederne byder ham. Udadtil må han virke ufarlig, hvis
hensigten er at skabe tillid, men farlig, hvis hensigten er at skabe
utryghed og angst. I sit indre må han forene egenskaberne hos
ræven, ulven og fåret."'
Blandt litteraturforskere hersker der vist enighed om, at »Fyr
sten« er skrevet i alvor, at den altså ikke er et satirisk (ironisk)
værk. Hvis dette synspunkt holder stik, forudsætter det, at Ma-
chiavelli har forestillet sig, at »Fyrsten« aldrig faldt i hænderne
på dem, der efter hans mening ikke fortjener magten. Je g ved
intet om dette, men blot, at det er et gode, at de fleste i dag har
råd til at købe »Fyrsten«. For hvis kundskab er magt, må det væ
re a f stor betydning at få kundskaberne spredt. Dette gælder alle
livets store og små forhold, således også kundskaberne om den
betydningsfulde ejendomsret og dens fidusmagere.
For at læseren ikke skal kunne sige, at hun eller han læste dette
afsnit uden udbytte, skal je g slutte med et citat fra Shakespeares
»Macbeth«. Ordene ligger tæt op a f Machiavellis, men her gæl
der det et råd til et svagt menneske på vej til magten: »Dit ansigt
er som en bog, hvor folk kan læse sære ting. V il du bedrage
tiden, så se ud som tiden. Bær velkomst i dit blik, din hånd, din
tunge. Se ud som en uskyldig blomst, men vær som slangen un
der den.«
101