98 / 273
være at give en forbedret forståelse a f spekulanten som natur
fænomen og socialt væsen. Som det vil fremgå a f det følgende,
er dette lettere sagt end gjort. Spekulanten er, som fremhævet
før og som billedet viser, et tilknappet og utilgængeligt væsen,
der ligesom Frelsens hær helst arbejder i det skjulte. Forskellen
er blot den, at hvor hæren søger at lindre nøden, prøver speku
lanten at udnytte den. Det ligger næsten i sagens natur, at det
må være sådan i et dualistisk1 samfund som det danske, hvis der
skal være balance i tingene.
Meget avisskriveri kunne tyde på, at vi kun skal have foragt
og had tilovers for spekulanten, men en sådan holdning er na
turligvis det dårligst tænkelige udgangspunkt, hvis vi v il studere
boligspekulanten som socialt væsen. Snarere skal vi forsøge at se
ham i hans rolle i samfundet: som en brik i samfundsmønstret,
en funktionær i det økonomiske system eller måske blot et ynk
værdigt medmenneske, der a f omstændighederne og medfødte
evner er gjort til en usømmelig person. I sentimentale stunder
kan v i se en tragisk skikkelse i boligspekulanten, et offer for
samfundssystemets fristelser og sine egne drifter. Som en dansk
boligspekulant sagde i 1970: »De burde meget hellere kalde dem,
der laver lovene for boligspekulanter end mig. Je g har intet gjort
som loven ikke tillader.« Amerikaneren A l Capone har været
inde på de samme tanker, han siger: » Je g er forretningsmand,
intet andet. Je g kan ikke lave om på forholdene, jeg imødekom
mer dem, det er det hele.«
Skal v i tilegne os en dybere forståelse a f boligspekulantens
natur, må vi fjerne enhver forhåndsindstilling og angribe pro
blemerne med de sædvanlige videnskabelige metoder. Kun gen
nem omhyggelig indsamling a f oplysninger, analyser, sammen
lignende undersøgelser, opstilling a f hypoteser, forsøgsmodeller
o. s. v. når vi frem til en sand forståelse a f fænomenerne.
Ved at studere boligspekulationens store navne kan vi hente
viden om disse personers formueforhold, slægtsforhold, privatliv,
deres gode og mindre gode »forbindelser«, deres tilhørsforhold
til foreninger og selskaber, deres bagmænd og håndlangere og
1 Dualisme: en lære som hævder to modsatte uforenelige principper, f. eks. so
cialkapitalisme.
96