DenKroniskeBolignød

at blive de elendige huse kvit. Vi sender en tanke til dr. Horne-

mann, som må glæde sig i sin grav, nu hvor hans fremtidsvisio

ner om de billige transportmidler er blevet til virkelighed. Vi

læser om folk, der flytter ud i sunde og bekvemme boliger, om

den faldende husleje. Lejligheder er der nok af, så nu kan man

flytte, når man ønsker, og hvorhen man har lyst. Om få år vil

ingen bo i slum, tænker vi, de elendige huse vil være revet ned

og erstattet a f nye og bedre, snart er bolignøden overvundet!

Men sådan oplever Severinsen slet ikke det, der sker. Han ser

tværtimod en trussel i den billige sporvejskørsel og de tomme

slumlejligheder. Han fornemmer den kommende ulykke, fordi

han ved, at »systemet« ikke kan bære, at der skabes det overskud

af boliger, som gør slumejendommene overflødige. Han ved, at

der i disse ejendomme er store kreditforeningslån. Han ved, at

det økonomiske system er baseret på en boligmangel og en bolig

nød, som holder huslejen oppe i det plan, som spekulanterne og

kreditforeningerne har regnet med. Han ved, at netop de huse,

der er bygget og udlejet efter de hårdeste forretningsprincipper

og giver den største leje pr. kvadratmeter, er begunstiget med de

bedste kreditforeningslån. Hvis folk derfor ikke længere vil bo i

disse huse, vil hele grundlaget for kreditgivningen smuldre

bort. Selv om Severinsen uden tvivl tror på liberaliseringen og

kræfternes frie spil på boligmarkedet, er han dybt bekymret

over, at spekulanterne ikke kan opnå den profit, som hele syste

met er bygget op på.

Kun så længe det mest trivielle spekulationsbyggeri er begun

stiget af kreditforeningssystemet, og det almindeligste af det al

mindelige byggeri opnår de største lån, vil det nuværende låne-

og pengesystem fungere. Hvis vi f. eks. besluttede at udrydde

bolignøden i løbet af ti år ved at bygge tilstrækkeligt med gode

og billige boliger - og vi havde held med det - så ville landet

uden tvivl løbe ind i den samme krise som i

1 9 0 8

. Det er der na

turligvis ikke mange, der ønsker, og derfor kan bolignøden hel

ler ikke afskaffes under det nuværende system, der bl. a. tillader

omprioritering og genbelåning i de gamle boligmasser. Hvis vi

derimod erstattede det nuværende lånesystem med et helt nyt,

som var baseret på en præmiering af det billige, eksperimen