91 / 273
vil den effektive rente for kredit- og hypoteklån nærme sig dette
tal, men giver disse lån kun
5
% , vil långiveren hente de andre
5
% ved at tilbyde lånet til en lavere kurs. Et kurstab på f. eks.
20 % vil betyde en tilsvarende fordyrelse af byggeriet. Måske
bliver huslejen derved så høj, at kun et fåtal kan betale den. For
at lejlighederne nu ikke skal stå tomme i en tid med bolignød,
må der derfor ydes huslejetilskud, billige lån o. 1. til de mindre-
bemidlede. Da disse ydelser dækkes af det offentlige, er vi nået
til det sidste led i årsagskæden: en skattestigning.
Fra
187 5
til
1 8 9 5
var landet inde i en nedgangsperiode, som
blev efterfulgt af en opgangsperiode, der fortsatte til
1 9 0 7
. Det
lave renteniveau i forbindelse med den almindelige velstands
stigning skabte en vældig byggelyst, specielt i København. De
nybyggede huse kunne dårligt udlejes, og slet ikke til den hus
leje, som der ved finansieringen havde været regnet med. En
oversigt over ledige lejligheder i perioden
1 9 0 1 -1 9 0 5
ser så
ledes ud:
1 9 0 1
:
3 0 0 0
ledige lejligheder
1 9 0 2
:
4 5 0 0
»
»
1 9 0 3
:
6 7 0 0
»
»
1 9 0 4
:
9 0 0 0
»
»
1 9 0 5
:
1 0 3 0 0
»
»
I
1 9 0 5
repræsenterede de ledige lejligheder et lejetab på ca.
3,5
millioner kr., svarende til en kapitaliseret bygningsværdi på
ca.
5 0
millioner, som altså forretningsmæssigt var en død ka
pital.
I
190 5
skriver vekselmægler P. Severinsen i Grundejer-bladet
om samtidens »byggeraseri« i sin artikel: »Hvormeget bør der
ydes i Kreditforeningslaan?«:
»Da mange a f disse »Bygherrer« imidlertid knapt har ejet saa
mange Penge, som der er nødvendige til den Stempelafgift, de
behørige Dokumenter fordrede, er Tabet overgaaet paa andre,
Haandværkere og Leverandører. ... I de seneste Aar er der fore-
gaaet og foregaar en Forskydning af Beboelsesforholdene, der
har muliggjort Begyndelsen af Byggeraseriet, der saa er fortsat
89