89 / 273
7
.
A F S N I T
K R E D I T F O R E N I N G E R N E OG
B O L IG S P E K U L A T IO N E N
Før
1851
måtte folk som regel vente med at bygge, til de havde
tjent de penge, som skulle bruges til byggeriet. Det var meget
vanskeligt at låne penge, også fordi megen omsætning stadig var
baseret på naturaløkonomi.1 Ofte måtte flere personer slå sig
sammen om en byggeopgave ved at danne et byggeaktieselskab.
I
183 9
udkom nationaløkonomen A. F. Bergsøes bog: »Motiveret
Udkast til en Kreditforening for danske Grundbesiddere«. Den
ne bog blev det første grundlag for den nuværende kreditfor
eningsordning, der bygger på det hovedprincip at danne grund
ejerforeninger med det formål under ét at stille samtlige med
lemmers ejendomme som sikkerhed2 for de lån, den enkelte in
teressent modtager. Herved fremkommer børspapirer (obligatio
ner), der skulle forene stor sikkerhed med stor omsættelighed.3
Den første lov om kreditforeninger kom i
1 8 5 0
, og året efter
blev de første kreditforeninger dannet. Der blev hermed skabt
et fremragende redskab for byggespekulanten, som da heller
ikke var sen til at udnytte det. Spekulationsbyggeriet på Broerne
er utænkeligt uden kreditforeningernes indsats.
For låntageren havde kreditforeningssystemet den fordel, at
lånene var uopsigelige fra kreditors side i den periode de lød pa,
og at lånene kunne fås til en forholdsvis lav rente. For långive
ren var det fordelagtigt, at de anbragte pengemidler blev udlånt
med en stor sikkerhed i fast ejendom, og at obligationer let kun
1 Handel (værdiomsætning) ved hjælp af naturprodukter - altså uden anven
delse af penge.
2 Som pant, her i betydningen underpant, d. v. s. at grundejeren bevarer det
pantsatte i sin besiddelse (bevarer ejendomsretten).
3 Lånsøgeren udsteder et pantebrev i sin ejendom til kreditforeningen, som
igen udsteder kasseobligationer til lånsøgeren svarende til pantebrevet. Lån
søgeren (låntageren) sælger derefter kasseobligationerne pa Børsen og far
rede penge.
87