84 / 273
huset er optaget af sengepladser. Denne teoretiske beregning
svarer ganske godt til de samtidsskildringer, der fortæller om
lejligheder, som var så overfyldte, at mange måtte sove i sid
dende stilling, børn måtte anbringes i udtrukne skuffer, i køje
senge, i forældrenes senge eller flere i samme seng.
Som eksempel på beboelsestætheden oplyser dr. Hornemann i
185 2
(Beretning om Sundhedskommissionens Virksomhed)51', at
det ikke er sjældent, at beboerne er så mange, at der kun er halv
treds kubikfod (ca.
1,5
m3) luft pr. person. Dette svarer nogen
lunde til, at ti personer opholder sig i et kammer, der er
2
X
3
m.
Man forstår hvilke arnesteder disse boliger var for de udbredte
epidemiske sygdomme.
Den katastrofale bolignød inden for Københavns volde skabte
en boligtrang, der kun kunne forløses ved en bebyggelse på de
grønne marker langs med Søerne. Her lå de mange smukke frem
tidsmuligheder og ventede. I koleraåret
1 85 3
blev drømmen til
virkelighed, da den store arkitekt M. G. Bindesbøll og lægen E.
Hornemann ved bygningen af Lægeforeningens rækkehuse på
Østerbro viste hvor smukt og godt man kunne opføre »sunde og
billige boliger for de ubemidlede klasser«, som det hed i bygge
foreningens fundats.
Men dette byggeri kom ikke til at danne forbillede for det
kommende byggeri på Broerne. I ly af byggeloven og under be
skyttelse af den brutale fortolkning af ejendomsretten tog de
grådige byggespekulanter sagen i deres egen hånd. Overalt blev
der sparet på lys og luft og plads. Og folk måtte tage til takke
med hvad som helst, når blot de fik tag over hovedet. De flyg
tede fra de gamle, indeklemte og usunde lejligheder og flyttede
ind i nye, indeklemte og usunde boliger, blot med den forskel
at huslejen her var højere. Og huslejen steg hver flyttedag. Selv
de dårligste lejligheder med ét eller to værelser og adgang til
fælles køkken kostede
3 0
rigsdaler halvårligt eller mere (en mu
rersvend tjente dengang ca. 100 daler halvårligt, men mange
gik arbejdsløse om vinteren).
Det meste a f Broernes boligbyggeri blev tegnet af en eller
anden svend eller lille mester i bygningsfagene, og opgaven var
udelukkende at gå bygningsloven så nær som muligt, at proppe
82