DenKroniskeBolignød

så mange mennesker som muligt ind i de små lejligheder, og at

gøre det så tidligt som muligt, helst før bygningen var færdig.

Resultatet var tæt bebyggelse, afspærrede karreer, indeklemte,

små og mørke gårde, høje bygninger, smalle gader. Mangel på

sol og frisk luft overalt.

I bladet »Fædrelandet« fra

2 3

. juni

1857

kan man læse føl

gende om disse forhold:

»Men hvor kan man undre sig over, at Ejerne bliver fordrings

fulde og skrue Lejen op, naar en Skare af Lysthavende kommer

styrtende ind i næsten enhver Lejlighed, den første Dag den

bekendtgøres ledig, og den i Reglen, naar den blot duer en lille

Smule, er revet bort inden Middag. Eller naar man ikke engang

bier, indtil en Lejlighed er bleven ledig, men paa den blotte For

modning om, at dette vil ske, overløber Husværten med Anmod

ninger om at faa den? Man har jo kun haft Valget mellem at

blive herinde eller at flytte ud hinsides Søerne, hvor uordent

lig, samvittighedsløs Byggemaade, slet Grund, slet Vand, stin

kende Grøfter, mørke og daarlige Veje o. s. v., forøger den be

tydelig forlængede Afstands Ubehageligheder.«

G. Staun (Lars Chr. Poulsen) skriver i

1911

om sine drengeår på

Nørrebro og giver denne beskrivelse af en etageejendom i det

nybyggede slumkvarter :*

»En forholdsvis bred Gang gik tværs gennem Huset. For hver

Ende af den var der Trapper, af hvilke man godt kunne kalde

den ene Hovedtrappen, den anden Køkkentrappen, men for

øvrigt var der ingen kendelig Forskel paa dem. Maaske var dog

Hovedtrappen dækket af et tykkere Lag Smuds end den anden.

Midt gennem Huset i dettes Længderetning gik desuden lange,

snævre Gange, en paa hver Side af Tværgangen, og de havde

igen et Utal af Døre til begge Sider. Det hele System af Gange

og Trapper oplystes af et enkelt aabent Gasblus for hver Etage.

Brænderne havde næppe været efterset, siden Huset blev byg

get, thi hvert Blus var spaltet i flere Tunger, der viftede i Blæ

sten, som uhindret strøg ind ad de aabne Døre og mange splin

trede Ruder. Belysningen var derfor mere end kummerlig.«

T re år efter vedtagelsen a f bygningsloven a f 2 1. november