88 / 273
om der i Naboskællet ligger en Brandmur paa
34
Alens Højde,
og bebygges en Grund med
5 - 6
Etages Sidefløje paa begge Sider
foruden med Forhus, behøver Gaarden dog ikke at være bredere
end ca.
16
Alen, selv om den
4
’de Side af Gaarden lukkes med
en Bagbygning eller a f en Brandmur. Snævrere Kroge mellem
Udbygninger findes der her i Staden i saa godt som alle nyere
Hjørnebygninger i Henhold til Undtagelsesparagraf i Byggelo
ven, der ved Praksis næsten er blevet til en Hovedregel. Udstyk
ningen af det ubebyggede Areal i Smaastykker og gadelignende
Passager paa
16
(ja endog 10) Alens Bredde hindres ej heller af
Københavns Byggelov.
Det er Frygten for at »skade Grundejernes berettigede In
teresser«, der baade herhjemme og andetsteds har hindret Gen
nemførelse af virkelig radikale Forbedringer paa dette i sanitær
Henseende allervigtigste Omraade af Byggeloven, nemlig Grun
dens Benyttelse. Det gælder om Grundejernes Interesser, hvad
der gælder om Forretningsforhold i det hele, at naar deres Be
tingelser er samfundsskadelige, maa Forretningshensynene vige.
Disse meget omtalte Grundejerinteresser angaar kun en lille
Kreds af Borgere, medens hele den øvrige Befolknings Velvære
for en meget stor Del afhænger af sundhedsmæssige Bebyggel
sesforhold.«*
Allerede i
1 8 9 0
’erne havde man ude i Europa bestemmelser
om forbud mod bebyggelse på arealer i yderzoner, som ikke var
byggemodne, og ret til omlægning af privatejede grunde, således
at de blev tilpasset en samlet bebyggelsesplan. Endvidere d if
ferentiering af bebyggelsestæthed i henhold til en zoneinddeling
og indlægning af »Færdselsgader og Beboelsesgader«, parker og
beplantede pladser o. s. v.
86