DenKroniskeBolignød

»En stor Del a f den Elendighed, der trykker Arbejdsklassen

her i Hovedstaden, hidrører fra de slette, usunde og dyre Boliger,

hvori den lever ... Der maa skaffes ham et Hjem, hvor han uden

Modbydelighed kan tilbringe sin korte Fritid 1 i sin Ægtefælles

og sine Børns Kreds, og for hvilket Lejen ikke overstiger hans

Evner.

Manglen paa mindre Lejligheder har i de seneste A a r drevet

Huslejen op til en aldeles uforholdsmæssig Højde, saa at det er

et Factum, at naar der tages Hensyn til Kubikindholdet a f Be

boelseslejligheden, boer den Fattige dyrest a f A lle i Kjøbenhavn.

V i er kommet til den Overbevisning, at Boliger, indrettede

for Smaafam ilier, vilde kunne opføres saaledes, at Lejen for en

sund, luftig og renlig Lejlighed ikke vil komme til at overstige,

hvad der nu mangen en Gang betales for et usselt Qvistværelse

eller en skummel og fugtig Bagstue i en a f Smaagaderne.«

Komiteen havde erhvervet en del a f Kvæsthusets have på Chri

stianshavn til 40 skilling pr. kvadratalen og søgte ved opfordring

til aktietegning at skabe økonomisk baggrund for byggeforeta

gendet. Om planerne hedder det: »Vi vil stræbe at benytte den

nyere T ids Fremskridt med Hensyn til Ventilation, rigelig Vand

forsyning og Udskylning gennem Cloaquer. Saafremt Actieteg-

ningen tillader det, vil Opmærksomheden være henvendt paa

Anlæggelsen a f Badeindretning og et Vaskehus og et Lokale til

Opsynsskole for Smaabørn. V i vil bestræbe os for, at Lejen ikke

vil komme til at overstige 20 Rigsbankdaler halvaarligt.« Der

blev indbudt til aktietegning med 4 % rente til aktionærerne,

for som det hedder: »Naar en privat Mand bygger, lader han

sig ikke nøje med 4 pCt. a f sine Penge, allermindst naar han byg

ger for Smaafamilier.«

10. januar 18 5 1 skriver pastor Visby igen i »Flyveposten«, nu

om tidens fattigdom, som han kalder Pauperisme2: »Pauperis-

men er ligesom Choleraen en Sygdom, der hører den nyere T id

1 Arbejdstiden var normalt 12-14 timer.

2 Pauperisme betyder den yderste fattigdom for store dele af befolkningen,

armoden. Nogle udtryk fra samtiden viser forskellen på fattigdom og ar

mod. »Armod ejer Intet, Fattigdom har Intet tilovers« og »Da han engang

var saa uheldig at brække sit Ben, sank han fra Fattigdom til Armod«.

105