28 / 273
Hvis nu der i dag var gode, sunde, billige og menneskevenlige
boliger til alle, ville det være interessant at konstatere, hvor
mange der foretrak en sådan bolig frem for en bil. Måske ville
de »dumme« bilejere forsvinde på samme måde som de »arbejds
sky« fra trediverne. Men det kan også tænkes, at vore velfæ rds
politikeres velmente målsætning for os alle - enfamiliehus, bil,
sommerhus, farvefjernsyn og hvad deraf følger - skulle være
trængt så dybt ned i folkesjælen, at mange på forhånd har op
givet at leve op til disse drømme, men at nogle få har vist deres
gode v ilje ved at starte med at købe den bil, som skulle bringe
dem ud til en fje rn omegn, til enfamiliehuset eller sommerhuset.
E fter denne udredning forstår man måske bedre, hvorfor bolig
spekulanter og byggespekulanter i mere end hundrede år med
rolig samvittighed skaffede de fattige og mindrebemidlede så
tarvelige boligforhold. De forsøgte jo blot at dække folks tarve
lige behov. Man forstår også, hvorfor alle politiske ønsketænkere
siden 1849 med ro i sindet har kunnet se bolignøden brede sig:
folk ønskede det ikke bedre og ville ikke betale for noget, der
v a r bedre. Og alt det, som visse læger og hygiejnikere påviste
om dårlige boligforholds indflydelse på legeme og sjæl, kunne
jo slet ikke bevises, eller var i bedste fald a f tvivlsom karakter.
Det var i hvert tilfæ lde ikke noget, man kunne bygge videre på.
Ganske vist gjorde Em il Hornemann dette, da han sammen
med andre forstandige mennesker fik opført »Lægeforeningens
boliger«"' i 1853. Her kunne fattige mennesker få en bolig, som
var ca. 30 °/o billigere end huslejen i andre meget ringere boliger.
Men da borgmesteren hørte om dette, blev han så forarget, at
han måtte påtale det offentligt - til stor forbavselse for Horne-
mann.* I dag vækker de samme boliger også forargelse i borg
mesterkredse. De ligger nemlig på en grund, som kan bruges
til en virkelig god byggespekulation, til boliger for velhavere.
I dag er der dog langt flere end dengang, som ikke forstår, at
disse boliger kan forarge nogen. Kære læser, hvad kan vi lære af
alt dette? Kan vi egentlig lære andet, end at den menneskelige
tankes træghed er ufattelig stor?
E fter denne sørgelige konklusion ville det have været på sin
plads at afslutte bogen her og gemme den væk i en skuffe. Je g
26