DenKroniskeBolignød

Boligfondet har i 1969 behandlet 496 sager. Ved henvendelse til

boligselskaber blev der skaffet 3 19 mødre med tilsammen 4 19

børn et bedre sted at bo. Over halvdelen a f mødrene v a r under

2 1 år.

Men hvad kan læger og sundhedsmyndigheder fortælle om

vore usunde boliger? I Boligministeriets betænkning nr. 187, a f

givet den 1. oktober 1957, findes en interessant redegørelse a f

oktober 1937 fra Sundhedsstyrelsen om boligforholdenes ind fly

delse på beboernes sundhedstilstand. Den slutter således:

»I det foregaaende er der givet en Fremstilling af, hvorledes

Boligernes Kvalitet kan medvirke ved Opstaaelsen a f en Række

Sygdomme og Sundhedsmangler hos Beboerne. Men dette er kun

et lille A fsn it a f Boligens Betydning for Befolkningens Sund

hedstilstand. Hele Befolkningens hygiejniske Standpunkt afhæn

ger i Virkeligheden a f dens Boligforhold. Den indirekte Betyd

ning a f Boliger og Bebyggelse for Sundheden er langt større end

den direkte. Utiltalende og overfyldte Boliger frister til at søge

bort til Værtshuse og modarbejder Fam ilieliv, men begunstiger

løse Forbindelser. Baade Alkoholisme og Udbredelse a f Køns

sygdomme kommer derved i Forbindelse med Boligspørgsmaalet,

og en belgisk Hygiejn iker (René Sand) har endog skrevet, at

Moral til dels er et Spørgsmaal om Kubikrum i Beboelseslejlig

heder. Gode Køkkener og Spisekamre bidrager til sunde Ernæ

ringsforhold, Adgang til Bade forhøj er Velbefindendet, L eg e

pladser i Solen, H aver og Parker skaber Frilu ftsliv og større

Sundhed. N aa r Hygiejnikerne mener, at Boligforholdenes Ind

flydelse paa Befolkningens Sundhedstilstand er meget stor, saa

er der al Grund til at tro, at de har Ret. Men Indflydelsen lader

sig i Øjeblikket kun meget ufuldstændigt maale og kan ikke an

gives i præcise statistiske Tal.«

Sundhedsstyrelsen giver i et andet bilag et referat a f Vagn Chri

stensens doktordisputats fra 1956 om »Boligforhold og bøme-

sygelighed«,* der indeholder en sammenlignende undersøgelse

a f børnesygelighed og -dødelighed i slumkvarterer og i tilfreds

stillende boligområder (i det følgende benævnt som boligkom