Previous Page  21 / 273 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 21 / 273 Next Page
Page Background

få gjort vore krav gældende over for ejeren a f lejlighederne.«

Og: »I stedet vil vi hellere prøve, om vi ikke kan gøre de sani­

tære forhold lidt bedre. Men spørgsmålet er, om vi må foretage

forbedringer på ejerens regning ... men på boligkommissionens

næste møde v il v i drøfte sagen endnu en gang.«

Københavns socialborgmester

1 9 6 9

om kommunens husvilde-

asyl: »Jeg vil gerne udtale, at jeg i alle de år, hvor jeg har

været socialborgmester, hellere end gerne har villet lukke dette

husvildeasyl og anvende det til opgaver, der passer bedre til mo­

derne socialpolitik. Når det ikke har kunnet ske, skyldes det

simpelt hen bolignøden. Så længe mødre med børn, af den ene

eller anden grund, står på gaden og er i den situation, at de ikke

med det samme kan få en almindelig familielejlighed, har jeg

fundet det rigtigst at opretholde husvildeasylet ud fra den be­

tragtning, at det er bedre end ingenting - og i øvrigt er kommu­

nen af lovgivningen forpligtet til at kunne tilbyde en nødløsning

som denne. Ulykken er, at der ikke kan skaffes anden bolig så

hurtigt, som vi gerne ville - og her må man jo gøre sig klart, at

de pludseligt husvilde ikke er de eneste, der rammes a f bolig­

nøden.

V i har en ordning med kommunens beboelsesejendomme, der

jo er ude for et væ ldigt pres, ikke mindst fra de forskellige so­

ciale myndigheder, og uden hvis hjæ lp vi slet ikke kunne klare

nødstedte klienters boligproblem i det omfang, vi faktisk gør det.

Men den ordning forudsætter, at vi inden for den sociale sektor

prioriterer boligønskerne, og det betyder, at vi ikke kan trække

fra husvildeafdelingerne alene.

Husvildeboligerne skulle

i

princippet kun være beregnet til

kortvarigt ophold, og det er urimeligt, at der er beboere, som

sander til

i

dem ...

Jeg synes, at det ville være udmærket, om man koncentrerede

sig om boligproblemet og til gengæld lod andre mere luksus­

betonede opgaver ligge. Je g har gang på gang spurgt, om man

ikke kunne ofre lidt mindre på bilismens alter og mere på boliger,

plejehjem, daginstitutioner etc. Hvorfor er tanken om ratione­

ring og restriktioner utænkelig, når det gælder bilismen og tek­

niske velsignelser i det hele taget, men accepteres som et nød