DenKroniskeBolignød

væsentlige sygdomme der blev behandlet i hjemmene. Der fand

tes 9 gange så mange sygdomsbehandlede i hjem på Vesterbro

som i Emdrup. Det drejer sig især om luftvejssygdomme.

Undersøgelser om beboelsestæthed og overbefolkning tyder på,

at grænsen for sundhedsskadelig overbefolkning ligger under to

personer pr. værelse og er lavere, jo mindre lejligheden er.«

Hvorledes skal man nu fortolke disse rent faktiske undersøgel

sestal? Sammenfattende kan je g sige, at undersøgelsen viser, at

dødeligheden og sygeligheden blandt børn er betydeligt større!

under dårlige boligforhold end under gode. Men det er også

blevet bevist, at børn, der fødes under dårlige boligforhold, lige

fra fødslen er mere syge og mindre modstandsdygtige end børn

fra gode boliger. D a sygelighed og svagelighed er mest udbredt

blandt de økonomisk dårligst stillede (som er henvist til de rin

geste boliger), kan den større sygelighed tilsyneladende med lige

så fuld ret føres tilbage til fattigdom som til dårlige boligforhold.

Årsagskæden skulle altså starte med fattigdommen - eventuelt

også den fattigdom, som er fremkaldt a f én eller flere sygdomme

hos forsørgeren.

Sådan er det imidlertid ikke. E t a f de vigtigste resultater a f

Vagn Christensens undersøgelser er det bevis han fører for, at

boligfaktorerne — boligens størrelse og kvarterets og boligens

kvaliteter - har større betydning for børnesygeligheden end for

sørgerens indkomst. Han skriver yderligere dette: »det må være

berettiget at drage den konklusion

at når man under ensar

tede økonomiske forhold kan se boligens betydning for hospitals

indlæggelsen a f børn, må denne være større, hvor flere uheldige

milieufaktorer virker sammen.« Elan bekræfter herved en tilsva

rende amerikansk undersøgelse fra 1925 (Woodbury), hvor man

fandt: »at også i grupper med ensartet indtægt er der dobbelt

så stor bømedødelighed under dårlige boligforhold som under

gode.« Og at det samme gælder, hvis indkomsten beregnes pr.

familiemedlem (ved korrektion for forskelle i familiens størrelse).

T il dette kunne je g føje, at det måske er en påstand, at ens

artede indtægter er et udtryk for »ensartede økonomiske for

hold«, idet det snarere er familiens evne til at administrere ind