26 / 273
komsten, der er det afgørende for familiens større eller mindre
»fattigdom«. Den »selvforskyldte« fattigdom (som v i bl. a. har
hørt statsministeren tale om i forbindelse med bilkøb) kunne
f. eks. optræde sammen med manglende evne til at passe børnene
samt trangen til at søge dårlige (billige) boliger. V i ville så være
tilbage ved teorien om »fattigdommen« som den egentlige årsag
til den store børnesygelighed og ikke de dårlige boligforhold.
Je g er ikke bekendt med undersøgelser, der arbejder med den
ne fortolkning a f fattigdommen i forbindelse med børnesygelig
hed, men i Vagn Christensens afhandling er der en undersøgelse,
som måske kan tale imod en årsagssammenhæng som den nævnte:
Vagn Christensen har undersøgt antallet a f indlagte børn a f en
lige mødre, opdelt efter graden a f moderens indtægt og ude
arbejde, og fundet, at »mødrene til de hospitalsindlagte børn
gennemgående har større indtægt end enlige mødre i gennem
snit ...« Her er det altså ikke fattigdommen, som hænger sammen
med manglende evne til at passe børnene, og det er endog for
bavsende, at de flittigste mødre skulle være de ringeste til at
passe deres børn. På den anden side kan tilhængerne a f »fattig-
domsteorien« med nogen ret hævde, at det her drejer sig om no
get helt andet, nemlig at mødre med større indtægt arbejder
hårdere og derfor ikke er i stand til at yde børnene tilstrækkelig
omsorg. Dette skulle imidlertid opvejes ved, at enlige mødres
børn i stort tal kommer på vuggestue og i børnehave (27 °/o a f
enlige mødres børn kom på institution 1953).
Nu viser det sig i begge de undersøgte områder, at der blandt
de indlagte børn a f enlige mødre findes overvægt a f børn, der
sendes i institutioner. I den forbindelse kan man opstille det
spørgsmål, om det ville være bedre for udearbejdende mødres
børn at blive passet (i små grupper) ved deres bolig, selv om den
er elendig, i stedet for i institution. F. eks. på den måde, at der
blev ydet privat eller offentlig støtte til hjemmearbejdende ko
ner, som ville passe naboernes unger.
Hvorom alting er, ser det ud til, at institutionsbørn er mere
udsatte for sygdomme end »hjemmegående« børn. Men også
dette er vel en forhastet slutning ud fra en videnskabelig tanke
gang. Det kan jo være at institutionsbørn er mere svagelige og
24