16 / 297
CHRISTEN JACOBSEN, EN DYGTIG BRYGGER
7
Hvem disse fem dygtige Bryggere vare, oplyses ikke, men muligvis har den ene af
dem været Brygger C. Johansen i St. Pedersstræde, om hvem det vides, at han bryg
gede holdbart 01 til Vestindien. En anden af dem er maaske Krigsraad og Forsorgel
sesforstander C. J. Capito i Filosofgangen (nu Vestervoldgade), der i November 1823
gjor sig bemærket ved at avertere, at han, med de faldne Kornpriser har nedsat Pri
serne paa sit 01, og samtidig udtaler, at han »med storste Erkjendtlighed erkjender
de Rettigheder og Fordele, Regeringen ved Bryggerligningens Ophævelse har skjæn-
ket enhver driftig Brygger«. Og da Indsenderen i »Statsvennen« udtrykkelig nævner,
at der er Lejebryggere mellem de fem, kunde som en tredje muligvis nævnes Leje
brygger Christen Jacobsen i Brolæggerstræde. Sikkert er det nemlig, at han i 1828
sammen med Brygger C. P. Hoyer i Raadhusstræde fremhæves som en særlig dygtig
Brygger. Der rettes en Tak til disse to, og Takken kommer til dem gjennem H. C. Ør
steds Mund. I det nævnte Aar udkom C. A. Brondums lille Bog »Grundsætningerne
for Ølbryggeriet«, og i dennes Fortale, der er skrevet af Ørsted, hedder det, at Bron-
dum, der ved Bogens Udarbejdelse har henvendt sig til »oplyste og duelige« Medbor
gere, har bedt ham om at rette en særlig Tak til Hoyer og Jacobsen, »hvis Meddelelser
han oftest har benyttet«. Christen Jacobsen var en af de ikke Faa, der fra Gaardskarl
svang sig op til at blive baade Lejebrygger og Brygger, men han var en helt anden
Type end de ovenfor nævnte fiffige Karle, der forenede Uvidenhed med raa Tænke-
maade. Som den dygtige Mand han helt igjennem var, søgte han tidlig at skaffe sig
Kundskaber, og da navnlig kemiske og fysiske Kundskaber.
Naar Norregade ovenfor er kaldet Kjøbenhavns væsentligste Bryggergade, er det
med Foje. Her fandtes fra gammel Tid omtrent en Fjerdedel af Byens samtlige Bryg-
gergaarde, 1739 ikke mindre end 27 af 105 og 1801 24 af 100, og at det var saaledes
kan forstaas, Norregade var, som den vedblivende er, en lang Gade med dybe Grunde.
Ejendommeligere er det, at en saa lille Gade som Brolæggerstræde ogsaa rangerede
hojt som Bryggergade. Medens nemlig saa store Gader som Vestergade og Kjøbmager-
gade 1739 hver kun kunde opvise fem Bryggergaarde, mødte det lille Brolæggerstræde
med ganske det samme Antal — ved Kjøbenhavns Brand 1728 brændte her endda
sex — og da Bryggerlavet i 1805 blev hævet, var her endnu fire. I den ene af dem, den,
der laa paa det sydøstlige Hjorne af Brolæggerstræde og Knabrostræde, var det, al
Vendelboen Christen Jacobsen var Lejebrygger. Da Brygger Andreas Fint, i hvis Slægt
Gaarden havde været i en Aarrække, døde i 1789, efterlod han sig en Enke, Anna Eli
sabeth f. Johansen, der i 1794 førte Gaarden og dens Bryggeri over paa adelige Hæn
der, hun ægtede den senere Kommandørkaptajn og Generaladjudant Niels Sehested
af Gyldenfeldt, efter hvem hun i 1809 forøvrigt paany blev Enke, og som saadan stod
hun som Gaardens Ejer i endog lang Tid. I denne Bryggergaard var det, at Christen
Jacobsen kom i Tjeneste.
Vende vi os nu særlig til denne Mand, maa det siges, at vi ikke kjende overdrevent
meget til ham. Vi vide saaledes ikke, om de Karaktertræk, en udførlig Beskrivelse al
Vendelboerne er tilbojelig til at se hos dem, fandtes hos ham, en hel Del Stridighed
parret med Mistænksomhed og saa en god Portion Bjergsomhed i Forbindelse med