17 / 297
8
FADER OG FORGÆNGER
Lyst til at høre Guds Ord. Men hvad vi rned Sikkerhed vide, er, at han sad inde med
en usædvanlig rig naturlig Begavelse, og hermed skulle vi gaa over til at se, hvad der
kan meddeles om hans vendelboske Oprindelse.
Et Par Mil Syd for Sæby i Albæk Sogn ligger Vorsaa Kro, og Ægteparret, der hen-
imod Midten af det attende Aarhundrede sad inde med den, Jens Sorensen og Sophie
Povlsdatter, fik her den 11 Janua r 1738 Sonnen Jacob Jensen. Da Faderen imidlertid
kun levede i fire Aar efter Sonnens Fødsel og Moderen derpaa giftede sig med Jesper
Christensen af Lyngsaa Gaard i samme Sogn, blev det paa denne Gaard, at Sonnen
voxede op. Ja han blev hos Stiffaderen, lige til han i sit 28de Aar den 16 November
1766 ægtede Christen Asgersens Enke, Gertrud Clemensdatter, der efter sin Mand sad
inde med Fæstegaarden Norkjær i Dronninglund Sogn under Gjettrup Gaard og Gods.
Her kom da Ægteparret til at leve, og her fik de to Born, en Datter, der døde spæd, og
saa en Son, den ovenfor nævnte Christen Jacobsen, der blev født den 15 Marts 1773.
Det Hjem, han opvoxede i, var et godt, kristeligt Hjem. Det lyder ud af de Taler, som
Sognepræsten Chr. Ulr. Clausen holdt over hans Forældre, over Moderen, der bort
kaldtes den 7 Juli 1795, og over Faderen, der døde halvfjerde Aar senere, den 28 Ja
nua r 1799. Texten, som Præsten gik ud fra i den sidste Tale, var Bibelordene: »Jeg
haver med al god Samvittighed vandret for Gud indtil denne Dag«, og om Valget af
denne Text siger Præsten, at han ikke vidste at vælge nogen bedre, »ti dersom der er
nogen i Menigheden, der uden at bedrage sig selv kunde give sig det Vidnesbyrd ved
Livets Ende, da var det ham«. Ved idelig at læse og overveje Guds Ord havde han,
hedder det, »sanket sig et Formad af aandelig Kundskab«, der styrkede ham i hans
sidste Strid; i et smertefuldt, tre Uger langt Sygeleje øvede han sig i Tro, Haab ogTaal-
modighed.
Norkjær var kun en lille Gaard. Da hverken Christen Asgersens, Gertrud Clemens-
datters eller Jacob Jensens Fæstebreve synes bevarede, kan Gaardens Storrelse først
ses, da den efter Jacob Jensens Død, endnu i 1799 gaar over fra at være Fæste til at
blive Selvejendom, men som den var den Gang, var den sikkert ogsaa tidligere. Det
nævnte Aar var forøvrigt et bevæget Aar for Gj ettrup Gods, som den hørte under; det
blev nemlig i dette Aar af Grevinde Holck til Vraa afhændet til et Interessentskab, og
dette solgte igjen Norkjær, der ligger paa den østlige Side af Landevejen mellem Øster
Melholt og Gjeraa, til den tidligere Forvalter paa Gjettrup, Præstesønnen fra Besser
Andreas Evens, hvis Kjøbekontrakt oplyser, at Gaarden stod for »Ager og Engs Hart
korn 2 Tdr., item øde Mølleskyld 2 Skpr. 2 F k r .«. Det var det Hele. Naar Gaarden ikke
som Fæste gik over til Jacob Jensens Son Christen Jacobsen, kan Grunden hertil være
at søge i de paa Gjettrup indtraadte forandrede Forhold, men efter en opbevaret Tra
dition var det strax efter Faderens Død Christen Jacobsens Ønske at se andre og storre
Forhold end dem, der fandtes paa Norkjær. Han vilde til Kjøbenhavn, og hans Ønske
herom var saa stærkt, at han gjennemførte det uden Hensyn til, at han herved tilsatte
den Frihed for Militærtjeneste, han kunde have bevaret ved roligt at blive paa Norkjær.
Sikkert er det nu, at han i den vedkommende Lægdsrulle for 1793 staar opført som