80 / 297
SPREDTE TRÆK
S
OM
vi ovenfor have set, blev der omtrent altid bygget paa Carlsberg. Bryggeriets
stadige Trang til Udvidelse krævede det. Vi have ogsaa set, at Jacobsen paa Bryg
geriets Vegne ikke i og for sig var glad herover. Men paa den anden Side er det lige saa
sikkert, at selve det at bygge i hoj Grad interesserede ham, han stod gjærne i Arbejde
ved Tegnebordet. Det er derfor naturligt, at han, da der var Sikkerhed for, at Brygge
riet havde en Fremtid for sig, kunde ønske at flytte fra Brolæggerstræde til Carlsberg
eller med andre Ord kunde ønske at bygge sig en Bolig her. Fra 1852 til 1854 opførte
han da Carlsberg Hovedbygning, der maa betegnes som et ikke alene i Samtidens Ojne
storslaaet og fint formet Hjem; det forsynedes, hvad der den Gang var sjældent, med
et Varme- og Ventilationsapparat, og det dekoreredes kunstnerisk. N. S. Nebelong var
Arkitekt, men til Grund laa Jacobsens egne Tegninger og Udkast, Tal og Maal, og saa-
vel Varme- og Ventilationsapparatet som den til Bygningen knyttede Vinterhave var
helt igjennem Bygherrens eget Værk. Ved Værelsernes Dekoration var Jacobsen selv
følgelig ogsaa medvirkende. Væggene smykkedes med pompejanske Mønstre i dybe
Farver, og hertil fojedes skjonne Værker af Thorvaldsen; Jacobsens Smag gik i klas
sisk Retning, han saa med Beundring op til den kun faa Aar for bortkaldte store dan
ske Mester.
I Spisestuen fandtes foroven Thorvaldsens AlexanderlTise og nedenfor, indfojede i
Væggene, Dagen og Natten samt fire andre thorvaldsenske Basreliefier, og hertil kom
senere Mesterens herlige Hebe, hugget i Marmor af den ældre Bissen, samt en ogsaa al
denne Kunstner udført Portrætbuste af Jacobsen selv; fra Paris hentede han endelig til
denne Stue to pragtfulde Broncekandelabre. Af Malerier var der kun faa i Huset, efter
hele dets Udstyrelse maatte det være saaledes; her skal kun nævnes, at hans Arbejds
værelse smykkedes med et af Marstrand malet Portræt af H. C. Ørsted (s. ovlr. S. 19).
Udstyrelsen var et gjennemført stilfuldt Arbejde, der opøvede mange unge Kræfter, og
det Hele vakte hoj festlig Stemning, naar Musiken tonede Ira Galeriet og Lysene siraa-
lede. En af Sonnens Venner fra Studenterdagene dvæler en Menneskealder seneie med