75 / 297
58
VERDENSR YET KOMMER
at kunne komme til at gjöre et Forsøg i det Store med at brygge 01 ved Hjælp af en en
kelt, virkelig ren Kulturgj ærart, men her mødte han ikke den ønskede Imødekom
menhed.
For Jacobsen stod Pasteur som Avtoriteten, der umuligt kunde overgaas. Han kunde
ikke tro, at de »vilde« Gjærarter kunde fremkalde Sygdomme i Øllet, og heller ikke at
en enkelt Gjærart var tilstrækkelig til at fuldføre den hele Gjæringsproces, saavel Ho-
vedgjæringen i Gjæringskjælderen som Eftergjæringen i Lagerkjælderen. Skjöndt
Garlsberg-Øllet paa den Tid led af Kvalitetsmangler, var han dog af sidstnævnte Grund
i stor Tvivl om, hvorvidt han turde imødekomme Hansens Ønske. Endnu i September
1883 skriver han til Kaptajn Kühle, der den Gang var i München, at han skal skaffe
Carlsberg en ny Gjær fra et af de store Münchener-Bryggerier. Men da skete et Omslag.
Jacobsen, der ved fortsatte Forsøg havde faaet Syn for Sagn for, at de vilde Gjærceller
kunde gjöre Øllet sygt, besluttede at forsøge den Hansenske Gjær, og nu blev første
Gang i Verden en virkelig rendyrke t Gjær anvendt som Paasætningsgjær i et Bryggeri.
Det skete den 12 November 1883 paa Gamle Carlsberg. To stærke Naturer havde her
staaet overfor hinanden , ingen af dem med Villighed til at böje sig i de ofte skarpe
Brydninger, og trods det vundne Besultat kom de to Naturer aldrig til at staa h inanden
virkelig nær. Hansen skriver lang Tid efter: »Carlsberg ha r altid været et uroligt og for
os [Medarbejdere] tillige vanskeligt Farvand«, men desuagtet erkjender han Jacobsen
som »vor store Berömthed«. Jacobsen var efter Hansens sagkyndige Dom »ubestride
lig sin Tids berömteste Brygger«, og med den rene Gjær for Oje skriver han anerkjen-
dende: »Næppe noget andet Sted vilde man have bragt saadanne Ofre« som dem, Ja
cobsen nu bragte.
1883 var et stort Aar for Carlsberg-Laboratoriet. Fra begge dets Afdelinger udgik
der i dette Aar epokegjörende Opfindelser, der bragte dets Navn saa vidt ud i Verden,
som Videnskaben, de knyttede sig til, havde Dyrkere. Dets to Ledere samlede Beröm-
melse om sig, Johan Kjeldahl ved sin betydningsfulde Kvælstofbestemmelsesmetode
og Emil Chr. Hansen ved sin her omtalte rene Gjær. Jacobsen sendte snart efter Prøver
af denne rund t til en Bække Bryggerier, og der blev nu Evropa over foretaget Prøve
paa Prøve med Carlsberg-Gjæren, men — de faldt ikke alle tilfredsstillende ud, saa-
ledes som det kom frem i Datidens Faglitteratur. Medens det i München udkommende
»Zeitschrift für das gesammte Brauwesen«, paa hvis Titelblad der stod Navne som Dr.
Carl Lintner, Dr. L. Aubry og Dr. Georg Holzner, med Begejstring sluttede sig til den,
blev den bekæmpet af det berlinske »Wochenschrift für Brauerei«, der redigeredes af
Dr. M. Delbrück og Dr. M. Hayduck. Ja dette Tidsskrift søgte i Begyndelsen af 1885 at
slaa fast, at Carlsberg-Gjæren overalt var prøvet med uheldigt Besultat. Herimod tog
Jacobsen selvfølgelig uden Tøven Ordet. Han sendte strax Tidsskriftet en Artikel — den
er dateret den 18 Feb ruar 1885 — og i den imødegik han kraftigt Dr. Delbrücks Ud
talelser, men ved Siden af at udtale sin levende Anerkjendelse af Carlsberg-Laborato-
riets Fortjenester og af den rene Gjærs smukke Beskaffenhed blev Tidsskriftet dog ved
sin Mening. Da Jacobsen i en omtrent samtidig Artikel i Miinchener-Tidsskriftet kaldte
alt 01, der ikke tilvirkedes med ren Gjær, for »urent«, skriver det berlinske Tidsskrift: