71 / 297
54
VERDENSR YET KOMMER
ten i Bryggeriets Gjæringskjældere; »den nærme r sig i Renhed«, sagde han, »til den,
der hviler over Alpernes Toppe«.
Paa alle Maader arbejdede Jacobsen for sit Bryggeris Udvikling. Ikke alene ad Tek-
nikens, men ogsaa ad Videnskabens Veje søgte han frem. 1871 anlagde han med Cand.
pharm. G. C. Faye som Medarbejder et lille Bryggerilaboratorium, men 1875 sigtede
han höjere. Nu gjaldt det et videnskabeligt Laboratorium med to Afdelinger, en kemisk
og en fysiologisk, for hvilke de senere Professorer Johan Kjeldahl og Rasmus Pedersen
sattes i Spidsen. Hvad hans Tanke var hermed, kom klart frem, da han Aaret efter med
en Dotation paa ikke mindre end en Million Kroner oprettede Carlsbergfondet. Det
blev oprettet den 25 September 1876, samme Dag som H. C. Ørsteds Statue, der væsent
lig skyldtes ham, afsløredes, og det skete, som han skrev, »i levende Erkjendelse af,
hvormeget jeg skylder H. C. Ørsteds Lære og vækkende Indflydelse og som et Vidnes
byrd om taknemlig Paaskjönnelse af hans Virksomhed for at udbrede Kundskabens
Lys i videre Kredse«. Det blev Videnskabernes Selskab, i hvis Hænder han lagde Fon
dets Styrelse, og efter Fundatsen var den første Opgave, det fik, at fortsætte og udvide
det af ham stiftede Carlsberg-Laboratorium, der aldrig maatte skilles fra Bryggeriet.
Det skulde dog ikke være nogen Læreanstalt, en »Brauschule«, men en udelukkende
videnskabelig Anstalt for kemiske og fysiologiske Studier i de Retninger af Na turviden
skaberne, som havde særlig Betydning for Maltnings-, Brygnings- og Gjæringsproces-
serne, saaledes at disse Operationer kunde faa et saa fuldstændig videnskabeligt Grund
lag som muligt. De derved vundne Resultater skulde dog ikke blot komme Carlsberg
tilgode, de maatte ikke hemmeligholdes, de skulde offentliggjöres i Tidsskrifter, inden-
og udenlandske, eller paa anden Maade, og fra Juli 1878 udkom da »Meddelelser fra
Carlsberg Laboratoriet«, der strax vakte Opmærksomhed.
Artiklerne i dette Tidsskrift gik hurtigt over i Udlandets Tidsskrifter, der levende
priste »den uegennyttige og store Fagmand«, hvis Storsind havde fremkaldt et saa be
tydningsfuldt Resultat. Det ovennævnte »Allgemeine Zeitschrift für Bierbrauerei« ud
sendte endda Artiklerne i Smaahefter »als Manuscript gedruckt« for dets Subskriben
ter; det vedblev hermed i sex Aar. Og da Direktøren for Bryggerskolen i Mödling Theo
dor von Gohren i Skolens Aarsskrilt for 1878 med Sorg gjorde opmærksom paa, at der
var Tilbagegang at spore i Østerrigs Ølindustri, pegede han paa Jacobsen som et ly
sende Exempel til Efterfølgelse. 1878 blev i det Hele et Ærens Aar for Jacobsen. Paa
Verdensudstillingen i Paris samme Aar fik han Grand prix, og den samtidige Brygger
kongres dér bragte endnu paa Forslag af J. Puvrez-Bourgeois, Redaktør af »Journal
des brasseurs«, Jacobsen en hyldende Tak. Paa en Kongres to Aar efter i Bryssel blev
han, skjöndt fraværende, valgt til Ærespræsident sammen med Bryggerne Eugène Vei
ten i Marseille, Moritz Faber i Liesing ved Wien og Gustav Bergner i Filadelfia. Hæder
og Ære strömmede ned over ham, og her kan endnu nævnes en hædrende Udtalelse til
ham fra Louis Pasteur.
Samme Aar som Jacobsen ved Oprettelsen af Carlsbergfondet udtalte sin Taknem
lighed overfor H. C. Ørsteds Virksomhed for at klargjöre det praktiske Livs Foreteelser
i Videnskabens Lys, udkom den berömte franske Kemiker Louis Pas teur’s epokegjö-