69 / 297
52
VERDENSR YET KOMMER
det, særlig i Tyskland og Frankrig. Gamle Gabriel Sedlmayr i München kaldte han sin
Lærer og Ven, og han stod i nært Forhold til »den höjst intelligente« Brygger Velten i
Marseille. Paa disse Besøg lærte han meget. — Da Carlsberg byggedes i 1847, indrette
des her aabne Kjedeler med Ildsted under ligesom Træmæskekar med Sibund; Mæsken
omrörtes med aarelignende Træredskaber (Mæskeror), der krævede en Betjening af
mindst fire Mand. Saa saa Jacobsen i Stuttgart en Mæskemaskine og et andet Sted luk
kede Kjedeler; i 1856 blev Mæskemaskinen indført paa Carlsberg, i 1857 de lukkede
Kjedeler, der befriede Bryghuset for de Dampmasser, som de aabne Kjedeler belem
rede det med. Senere gik Jacobsen ogsaa i Gang med de ovenfor nævnte Dampkog
ningsforsøg. At koge ved Damp var ikke noget Nyt i Bryggeriverdenen. Jacobsen havde
set saadan Kogning allerede 1851 hos Sedlmayr i München, men ogsaa erfaret, at denne
igjen havde forladt Metoden, og ganske det samme havde han set hos Boucherot i Pu-
teaux og Velten i Marseille (1865). Dampkogning fik et daarligt Skudsmaal, men Ja
cobsen troede, at der skete den Uret. Den kunde sikkert blive praktisk. Han begyndte
derfor en Bække omfattende, ihærdige Forsøg, og tilsidst stod han med Sejren ihænde.
Hvad han havde naaet, skulde imidlertid ikke blot kunne gavne h a n s Bryggeri, han
arbejdede ikke kun for det, men for Ølfabrikationens rationelle Udvikling i det Hele.
Jacobsen, der i 1872 med det bedste Resultat havde deltaget i den nordiske Udstilling i
Kjøbenhavn, meldte sig som Deltager i Verdensudstillingen i Wien 1873, og paa den
Bryggerkongres, der samtidig fandt Sted dér, gjorde han en Meddelelse om det Damp
kogningsapparat, som skyldtes hans Forsøg. Her samledes den store Bryggerverdens
Opmærksomhed første Gang om Carlsberg.
Jacobsen udstillede sit 01 paa Flasker, hvad der ikke var almindeligt hverken i Øster-
rig eller Tyskland; Øllet bryggedes her med ringere Holdbarhed til direkte Udskjænk-
ning fra Fad. Og en Del af hans Flasker, der for de kom til Wien, havde været i Singapore,
Rio eller Valparaiso, mødte frem forsynede med de derværende østerrigske Konsulers
Segl som Bevis for de lange Rejser, de i fyldt Tilstand havde været paa. Øllet vakte Op
sigt. Jacobsen fik en saa höj Belönning som »Fremskridtsmedaljen«, og saa samlede
han, som nævnt, yderligere Opmærksomheden om sig ved Meddelelsen om den hel
digt gjennemførte Dampkogning, en Meddelelse, der hurtigt efter med oplysende Bil
leder blev offentliggjort i det i Anledning af Udstillingen startede »Oesterreichische
Zeitschrift für Bierbrauerei«, der under Redaktion af Direktøren for de forenede Bryg
gerier i Gaudenzdorf ved Wien Franz Fasbender udviklede sig til det bekjendte og ud
bredte »Allgemeine Zeitschrift für Bierbrauerei und Malzfabrication«. Carlsbergs Ry
som »Musteretablissement« blev her slaaet fast, og Tidsskriftet satte Pris paa at staa i
vedblivende Forbindelse med det danske Bryggeri, der var i stadig Udvikling, Noget,
der nu erkjendtes fra de forskjelligste Sider. Da de Lindeske Kuldemaskiner i Slutnin
gen af Halvfjerserne bleve indførte paa Carlsberg, udtaler deres Opfinder Dr. Carl Linde,
at den Fuldkommenhed , de efterhaanden havde naaet, skyldtes det indgaaende Ar
bejde, tre Bryggere havde helliget dem, Sedlmayr i München, Feltmann i Rotterdam
og Jacobsen i Kjøbenhavn. Her skal det ogsaa anføres, at da Pasteur som Medlem af
den internationale Lægekongres i Kjøbenhavn 1884 besøgte Carlsberg, priste han Luf-