50
VERDENSR YET KOMMER
Det var imidlertid ikke altid let at være Jacobsens Medarbejder, dertil var han en
altfor myndig og ivrig Mand. Der kjendtes da ogsaa baade Spænding og Strid paa
Carlsberg. Men Jacobsen var dog til enhver Tid den beundrede Fører, der paa sin Side
godt forstod at vise, at han satte Pris paa Medarbejderne. Den fremadstræbende Voge-
lius fik, da han forlod Carlsberg, det gamle Hvidtølsbryggeri i Brolæggerstræde i Leje.
1854 havde han i Industriforeningens Kvartalsberetninger skrevet en Afhandling om
»Bryggeriet Carlsberg og den bayerske Ølbrygningsmetode«, men efter —- selvfølgelig
— at have sat denne Metode i Hojsædet, ender han med at sige, at det bayerske 01 som
et forholdsvis kostbart 01 formentlig kun kan blive »en hverdags Drik for de mere vel
havende Klasser«, og at de gammeldags simplere Ølsorter sikkert maatte kunne fabri
keres paa en bedre Maade end hidtil. Og virkelig, det gamle, i en Del Aar noget for
somte Bryggeri blomstrede op under hans Ledelse, men da dets gammeldags Indre t
ning hverken var stor eller tidssvarende nok, gik Jacobsen med til helt at nedlægge
dette Bryggeri og hjælpe Vogelius til et nyt, »Bryggeriet i Rahbeks Allée«, der blev
bygget i 1860. Og nu Kogsbølle. Han var oprindelig ligesom Gottlieb og Vogelius In
spektør, men en Inspektør, som Jacobsen hurtig fattede en ubegrænset Tillid til; da
han i 1862 foretog en fire Maaneders Italierejse sammen med sin Son, betroede han
derfor trygt Carlsberg til ham. Hvor vaagede Kogsbølle ikke ogsaa over en paa alle
Punk ter gjennemført Renlighed, og hvor arbejdede han ikke med i Forsøgene angaa-
ende Øllets Dampkogning som med Indretningen af et Kassemalteri, for blot at nævne
disse Punkter. Og Jacobsen fod det ikke mangle paa rig Paaskjonnelse. Fra Begyn
delsen af 1871 gjorde han Bryggeriets Inspektør til sin Kompagnon, hvad Kogsbølle
vedblev a tvære , til han i 1881 efter at have tjent Carlsberg i 25 Aar, trak sig tilbage
fra den store Stilling, som hans Dygtighed og Jacobsens Erkjendtlighed havde skaffet
ham.
I Oktober 1884 holdt Jacobsen et Foredrag i »Den tekniske Forening« om Bryggeri
industriens Fremskrid t i de sidste halvhundrede Aar. Her viste han, hvorledes Brygge
rierne fra at drives helt haandværksmæssigt, udelukkende ved Haandkraft, lidt efter
lidt vare gaaede over til en væsentlig maskinmæssig Drift. Naar Bygget ved Spiring
skulde gjores til Malt, spredtes det i et tyndt Lag, i hvilket Udviklingen reguleredes
ved Haandskovling; i Stedet herfor traadte den pneumatiske Maltning, ved hvilken et
kraftigt Ventilationsapparat regulerede Spiringen i endog meget tykke Lag. Naar Mal
tet derefter kom til Torring paa Køllen, var det tidligere et anstrengende Arbejde at
vende det ved Haandkraft, nu skete det mekanisk endog paa Etagekøller. Driften skif
tede efterhaanden helt Karakter, og saaledes ogsaa med Hensyn til den Kuldebehand
ling, der er nødvendig ved Øllets Fremstilling. Den skete oprindelig paa primitiv Maade
ved Hjælp af om Vinteren indsamlet naturlig Is, men nu ved sindrige Kuldemaskiner.
Jacobsen omtalte alle Tidens betydningsfulde Fremskrid t i Ølfremstillingens Teknik
uden dog at sætte dem i Forbindelse med Carlsberg, men selvfølgelig vare de alle tagne
i Brug dér, Carlsberg stod endda som Fører; der var Fremskridt, som det havde skabt,
og som Udlandet optog efter det.
Jacobsen rejste meget. Saa godt som hver Sommer besøgte han Bryggerier i Udian-