66 / 297
ENERGISK LEDELSE
49
her Jorelaa, og som blev løst med ukuelig Energi. Ja, hvor var Jacobsen energisk. Da
Bryggeriet var brænd t i April 1867, lagde han alt Andet tilside for at faa det rejst igjen
til Efteraaret. Enhver Hindring herfor skulde ryddes bort, saaledes ogsaa Virkningen
at den Stiike, Muiei ne li uede med. Han lod kjøbe en Mængde Murskeer* sammen med
den betroede Murmester S. P. Beckmann og Bryggeriets Inspektør Erhard Kogsbølle
vilde han selv gaa i Arbejde med at »føre Hjornerne op«, hans Bryggerfolk skulde
mure »Flugterne«. Byggeriet s k u l d e gaa sin Gang, og det kom det ogsaa til, Striken
Det første Ny Carlsberg.
blev ikke proklameret. Jacobsen var Fører af mere end Navn. Da Bryggeriet i 1878
forsynedes med Kuldemaskiner og det gjaldt om at faa disse nye Maskiners Virkninger
konstaterede, færdedes han til alle Dognets Tider, ofte en stor Del al Natten i de kolde
tugtige Kjældere, til han, undertiden sveddryppende og udmattet, nødtes til at søge Hvile.
Saaledes var hans Natur, og en saadan ivrig Energi smittede, smittede hans Arbej
dere, smittede hans ledende Medhjælpere. Efterhaanden fik han nemlig saadanne, hvad
han ikke oprindelig syntes om. Han vilde helst forestaa Alt selv. Men da han i 1849
havde ligget i længere Tid syg af Gigtfeber, indsaa han Nødvendigheden af ni ha\ e den
fornødne Medhjælp, og som hans Medarbejdere skal da her nævnes H. N. Gottlieb
(1850-52), A. Vogelius (1852-56) og Erhard Kogsbølle (1856-81), alle Faimaceutei, og
efter dem Kaptajn S. A. van der Aa Kiihle.
8