76 / 297
*
»Bisher war die gesummte Welt darin einig, dass der Geschmack des deutschen Bieres
ein gutei war, von dieser Überzeugung wird auch Hrr. Jacobsen nicht abbringen«. I
det lange Løb fik Hr. Jacobsen dog Ret.
Sagen var, at dei skulde Tid til, tor det gik op for Bryggerverdenen, at saa vist som
dei kunde fremstilles len Gjær med lorskjellige Egenskaber, saa vist kunde den rene
Gjær, der svarede til de Fordringer i Retning af Smag og Holdbarhed, der stilledes til
f. Ex. Carlsbergs 01, ikke passe for alle Rryggerier. Det gjaldt for de enkelte Bryggerier
CARLSBERGS RENE GJÆR
5 9
J. C.
Jacobsen
med sine Medhjælpere og Bryggeriets Funktionærer og Arbejdere.
Efter Fotografi fra 1885.
om at vælge den Art rene Gjær, der passede til de Egenskaber, der krævedes at deres
01. Herefter maatte den fremkomne Modstand ganske selvfølgelig i Tidens Løb svinde,
hvad den da ogsaa gjorde. Den rene Gjær gik sin stolte Sejrsgang og bar paa een Gang
Hansens, Jacobsens og Carlsbergs Navne ud over Verden. Hvorledes Jacobsen person
lig blev hyldet, kan ses bl. A. af følgende lille Begivenhed. Da han i Juni 1884 besøgle
Bryggeren Johan von Gotz i Okoczim ved Krakau, trak
0111
Altenen hele det store Bryg
geris samlede Personale med klingende Spil op for ham, og i en med kraftigt Bifald
lulgt Tale blev han hilst som Bryggerverdenens store »Altmeister«.
Da den østerrigske Brygger Franz Chodounsky i 1884 besøgte Gammel Carlsberg,
lortæller han i sin Beretning herom, hvorledes han og hans Ledsager »mit elnei bietig-
9
*