81 / 297
64
SPREDTE TRÆK
beundrende Glæde i Mindet om »det skjonne Hjem«, »det skjonne Eventyrhus«, og saa
var det den Gang endnu ikke helt fuldendt. Først 1876 byggede Jacobsen den skjonne
græske Sojlegaard til, som han, underligt nok forresten, kaldte Pompeji.
Beskedent opdragen og tarveligt vant var Jacobsen hele sit Liv igjennem en nojsom
Mand. Der var til daglig kun to Retter Mad paa hans Bord. Men derfor faldt det dog
ganske naturligt, at hans Hjem maatte være et smuk t og festligt Hjem, ti han yndede til
Tider at kunne give Fester, skjonne og straalende Fester. Ikke saaledes at forstaa, at
han søgte den første den bedste Lejlighed til at gjore Fest, f. Ex. naar en eller anden Be
rømthed besøgte Kjøbenhavn. Forholdet var helt anderledes. Hver Fredag var der
aabent Hus paa Carlsberg, men Kredsen, der her kom sammen — hvorom i et senere
Afsnit — var forholdsvis fast og oversteg som Regel ikke et Antal paa 16 å 18 Personer.
Saa samlede Jacobsen ogsaa et Par Gange om Aaret en Del betydelige Mænd, Politi
kere, Handelsmænd, Kunstnere og Videnskabsmænd; han ha r set f. Ex. baade Bour-
nonville og Gade i sit Hus og Hoyen, der en Gang i et Takkesvar for en Indbydelse
skriver, at han kom gjærne, men i Frakke, da han aldrig gik kjoleklædt. Herudover
kunde der endelig ogsaa holdes Fest paa Carlsberg, men der skulde en særlig Anled
ning dertil. Da Mlle van Zandt i September 1881 optraadte paa det kongelige Teater,
fandt der en saadan Fest Sted. Men det var ikke, fordi hun gjæstede Kjøbenhavn og
her vakte ogsaa Jacobsens Beundring ved sin Sang, sin Mimik og hele dramatiske
Fremstilling, men fordi en af hans udenlandske Venner havde anbefalet hende til ham.
Under disse Forhold blev han derfor kjed af det, da en pludselig Øjenbetændelse syn
tes at skulle hindre ham i at kunne give Festen. Han skrev strax herom til det konge
lige Teaters Chef, Kammerherre Fallesen, for at denne ikke, i Tillid til den trufne Af
tale, skulde hindre andre Arrangements for Dagen. Alt gik imidlertid efter Ønske. F rø
ken van Zandt blev fejret paa Carlsberg.
Og det blev f. Ex ogsaa Pasteur, da han i 1884 kom til Kjøbenhavn som Medlem af
den internationale Lægekongres, der den Gang blev holdt her. Som tidligere nævnt
beundrede Jacobsen Pasteur, og det er derfor helt naturligt, at han paa enhver Maade
søgte at hylde ham. Pasteur boede som hans Gjæst paa Hotel d ’Angleterre i en Lejlig
hed med Salon, Arbejdsværelse, Sovekammer og Paaklædningsværelse, og til hans Ære
gav Jacobsen en Middag paa Hotellet, hvor han samlede Kongressens franske Medlem
mer med dens svenske, norske og danske. Han skriver i et Brev, at han vil bede Pasteur
om at føre den svenske Professor Retzius’ Frue tilbords og Professor Japetus Steen-
strup om at føre den unge F ru Pasteur. Pasteur’s Son var den Gang Legationssekretær
ved det franske Gesandtskab her i Byen. Og saa kom endelig faa Dage efter denne Sam
menkomst Festen, som Jacobsen gav for ham paa Carlsberg.
Som det heraf vil fremgaa, generedes Jacobsen ikke af de fremmede Sprog. Hans
rige Evner gik ogsaa i den Retning. Da tysk Litteratur hørte til hans Ungdoms Ynd
lingsstudier, var han godt hjemme i Tysk, og da vi have hørt, at han i 1855 forhand
lede med James Simpson i London ligesom senere her i Byen med de engelske Inge
niører, der anlagde Kjøbenhavns Gas- og Vandværk, er det jo givet, at han ogsaa kunde
udtrykke sig paa Engelsk, skjondt hans Færdighed i Brugen af dette Sprog skal have