11 / 137
T I D E N F Ø R LAUGE T S O P R E T T E L S E
F
o r
den, der ikke allerede måtte vide det, skal det fortælles, at urmagerne
i København fra det øjeblik - da det første værk blev smedet til et tårnur
i hovedstaden, så vidt vides var det uret til Vor Frue Kirke i begyndelsen
af det
1 6
. århundrede - stod ordnet laugsmæssigt under Smedelauget i
København.
Smedene var den gruppe håndværkere, der tidligst fæstede bo i byerne.
Allerede i slutningen af det
14
. århundrede kendes en Smedegade i Køben
havn, og det var også de håndværkere, der tidligst samledes i laug. De
første smedelaug var fagmæssigt særdeles omfattende; de blev samlings
organisationer for de grupper af håndværkere, der arbejdede for hær og
flåde. Derfor forbavses man ikke, når der inden for de ældste smedelaug
også fandtes remmesnidere og sadelmagere. Denne polykefaliske organi
sation kunne naturligvis ikke bestå i det lange løb som en enhed.
Kjøbenhavns Smedelaugs ældste skrå er dateret
1 5
. april
1 5 1 2
. Disse
laugsartikler indeholdt i overensstemmelse med tidens skik nøje forskrifter
for embedsmændenes - som laugsbrødrene benævntes - liv og færden.
Der var bestemmelser om kirkegang, altergang og jordefærd, pilgrimsfærd
og sociale forskrifter i tilfælde af ildsvåde, sygdom og den med alder
dommen indtrædende arbejdsudygtighed.
Blandt pligter og rettigheder var mesterøllet som indskud efter aflagt
mesterstykke og optagelse i lauget, bestemmelser om mødepligt, hustugt
og laugs- og mødeorden, alle bestemmelser, hvis overtrædelse kunne med
føre bøder af forskellig størrelse, eventuelt eksklusion.
Man må gang på gang erkende, at historien gentager sig. Under Chri
stian IV var smedefaget og dermed sejerhuggerne*) (tårnurmagerne) i
*) Om ordene sejerhugger og sejermager har Bering Liisberg side 113-116 givet
en fortrinlig etymologisk udredning.
9